Guld og sølv: Faldende renter hjælper ikke længere aktierne – hvad sker der nu?

Hovedpointer:

• Onsdagens amerikanske inflationstal satte gang i store udsving på de finansielle markeder. Inflationen var højere end ventet og sendte i første omgang de amerikanske obligationsrenter markant op, mens både aktier og guld kom under pres. Men kort efter vendte udviklingen, og renterne faldt til under niveauerne fra før inflationstallene. 

• Det interessante var dog, at teknologiaktierne ikke formåede at rette sig, selvom renterne faldt markant. Det kan være et tidligt tegn på, at investorerne i stigende grad bekymrer sig om de høje værdiansættelser og holdbarheden af den seneste tids aktieoptur. 

• Samtidig genvandt guld en stor del af det indledende kursfald, mens sølv fortsat havde det svært. Udviklingen understreger, at de to ædelmetaller reagerer forskelligt på den stigende usikkerhed på markederne. 

---

Højere inflation sendte først renterne op – men så vendte udviklingen

De amerikanske inflationstal for september viste, at den samlede inflation steg til 3,7 % fra 3,4 %, mens kerneinflationen steg til 2,6 % fra 2,4 %. Markedets første reaktion var som forventet. Investorerne begyndte at indregne en større sandsynlighed for yderligere renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hvilket sendte obligationsrenterne kraftigt op. Renten på den 2-årige amerikanske statsobligation steg kortvarigt med 0,16 procentpoint, mens den 10-årige rente steg med 0,12 procentpoint. Samtidig faldt guldprisen, og især teknologiaktierne kom under pres.

Men herefter skete der noget bemærkelsesværdigt. I takt med at usikkerheden på aktiemarkedet tiltog, søgte investorerne tilbage mod amerikanske statsobligationer. Det fik renterne til at falde så kraftigt, at hele den indledende rentestigning blev udvisket, og renterne endte under niveauerne fra før inflationstallene. Dollaren mistede samtidig momentum og faldt omkring 0,7 % fra sit højeste niveau efter inflationstallene, målt ved Bloomberg Dollar Index. Det gav yderligere støtte til guldprisen.

Torsdag den 15. oktober er den 2-årige amerikanske statsrente faldet yderligere til omkring 4,73 %, mens den 10-årige rente er kommet under 5,09 %, det laveste niveau i tre uger.

En del af rentefaldet kan skyldes, at investorer har lukket positioner, der var baseret på forventninger om fortsat stigende renter. Men udviklingen rejser samtidig et vigtigt spørgsmål:

Er investorerne begyndt at bekymre sig mere om aktiemarkedets høje værdiansættelser og fremtidige indtjening end om inflationen og renteniveauet?

Når faldende renter ikke længere løfter teknologiaktierne

Under store dele af den seneste tids aktieoptur har faldende obligationsrenter været en vigtig drivkraft for teknologiaktierne. Forklaringen er, at lavere renter øger nutidsværdien af virksomhedernes forventede fremtidige indtjening. Det er særligt vigtigt for vækstvirksomheder, hvor en stor del af den forventede indtjening ligger længere ude i fremtiden. Men onsdag reagerede markedet anderledes.

Selvom obligationsrenterne faldt markant, formåede teknologiaktierne ikke at genvinde deres tab. Det kan indikere, at investorerne i stigende grad stiller spørgsmål ved de høje værdiansættelser, forventningerne til indtjeningsvæksten og de enorme investeringer i kunstig intelligens. Særligt AI-sektoren har været en afgørende drivkraft bag aktiemarkedets fremgang. Mange af de største teknologiselskaber investerer enorme beløb i datacentre, chips og anden AI-infrastruktur med forventningen om, at investeringerne vil skabe betydelig indtjening i fremtiden.

Hvis investorerne begynder at tvivle på, hvor hurtigt disse investeringer kan omsættes til indtjening, kan det få betydning for hele aktiemarkedet. Det kan samtidig blive vigtigere at skelne mellem selskaber, der allerede genererer betydelige pengestrømme, og selskaber, der er afhængige af stadig dyrere finansiering for at gennemføre deres vækstplaner.

To dages svaghed i teknologiaktierne er dog ikke nødvendigvis begyndelsen på en større korrektion. Gevinsthjemtagning og tekniske forhold kan også føre til kortvarige kursfald. Alligevel er det værd at holde øje med, at faldende renter ikke længere nødvendigvis er nok til at løfte aktierne. Det afgørende er nemlig, hvorfor renterne falder.

Hvis renterne falder som følge af lavere inflation, er det typisk positivt for aktierne. Men hvis renterne falder, fordi investorerne bliver mere bekymrede for den økonomiske vækst, virksomhedernes indtjening eller den finansielle stabilitet, er signalet langt mindre positivt.

Guld genvinder terræn – men modvinden er ikke forsvundet

For guld skaber den ændrede markedsdynamik både muligheder og udfordringer. Guldprisen faldt i første omgang efter de højere inflationstal, da både dollaren og de amerikanske obligationsrenter steg. Prisen nærmede sig kortvarigt det seneste bundniveau omkring 4.066 dollar pr. ounce. Men da obligationsrenterne efterfølgende vendte nedad, genvandt guld størstedelen af tabet og handles torsdag den 15. oktober omkring 4.150 dollar pr. ounce. Udviklingen viser, hvordan guld i øjeblikket påvirkes af to modsatrettede kræfter.

På den ene side er guld fortsat følsomt over for udviklingen i de amerikanske renter, dollaren og forventningerne til Federal Reserves pengepolitik. Selvom den 10-årige amerikanske realrente er faldet fra knap 3 % tidligere på ugen til omkring 2,72 %, ligger den fortsat højt i et historisk perspektiv. Høje realrenter gør alt andet lige guld mindre attraktivt, fordi investorer kan opnå et positivt realafkast på rentebærende investeringer, mens guld ikke giver nogen løbende rente. På den anden side søger langsigtede investorer fortsat mod guld som en måde at sprede risikoen i porteføljen på, særligt i perioder præget af geopolitisk usikkerhed, bekymringer om de offentlige finanser og uro på aktiemarkederne.

Det ses også i investorernes positionering. Siden guldprisen toppede den 25. august, er beholdningerne i fysisk guldstøttede ETF'er steget med 2,3 mio. ounces, mens spekulative investorer netto har solgt 4,1 mio. ounces på futuresmarkedet. Det peger på, at den mere langsigtede investeringsinteresse fortsat er relativt robust, selvom kortsigtede investorer har reduceret deres eksponering.

Vigtige kursniveauer for guld

Teknisk ser billedet dog fortsat udfordrende ud. Guld har siden august bevæget sig i en faldende kurskanal og handles aktuelt under sine 21-, 50- og 200-dages glidende gennemsnit. Det indikerer, at kursmomentummet er blevet svækket efter den seneste korrektion. Der er især tre niveauer, som investorerne kan holde øje med:

• 4.175 dollar: Et brud over dette niveau kan være et første tegn på, at guldprisen er ved at stabilisere sig.

• 4.235 dollar: En mere vedvarende stigning over dette niveau kan forbedre stemningen blandt de kortsigtede investorer.

• 4.066 dollar: Et brud under den seneste bund kan øge risikoen for yderligere fald mod 4.000 dollar, hvor der er begyndende teknisk støtte fra en længerevarende trendlinje.

Guld befinder sig dermed fortsat i et spændingsfelt mellem høje renter og efterspørgslen fra investorer, der ønsker at beskytte deres porteføljer mod øget usikkerhed. Hvis tilliden til aktiemarkedets fortsatte optur svækkes yderligere, kan sidstnævnte faktor få større betydning.

Sølv halter efter guld - og forskellen bliver større

Mens guld har genvundet en stor del af det seneste kursfald, har sølv haft sværere ved at finde fodfæste. En vigtig forklaring er, at sølv ikke kun fungerer som et ædelmetal, men også har en betydelig industriel anvendelse. Det gør sølv mere følsomt over for udviklingen i den globale økonomi og efterspørgslen fra industrien. Den seneste svaghed i sølv kommer samtidig med et bredere pres på industrimetallerne. Kobber er eksempelvis på vej mod sin tredje handelsdag i træk med faldende priser, blandt andet fordi bekymringerne om strejkerelaterede forsyningsproblemer i Chile er aftaget. 

Forskellen mellem guld og sølv ses også tydeligt i guld-sølv-ratioen, der viser, hvor mange ounces sølv der skal til for at købe én ounce guld. Ratioen er brudt over det vigtige tekniske niveau omkring 72,60, som tidligere fungerede som modstand og nu kan fungere som støtte. Når ratioen stiger, betyder det, at guld klarer sig bedre end sølv. Det seneste brud kan derfor være et tegn på, at sølv risikerer at halte yderligere efter guld.  For at sølv igen kan få momentum, er faldende obligationsrenter muligvis ikke tilstrækkeligt. Det kan også kræve mere stabile aktiemarkeder, bedre forventninger til industrien og en fornyet fysisk efterspørgsel efter metallet.

Hvad skal investorerne holde øje med?

De kommende handelsdage kan blive afgørende for, om onsdagens markante vending i obligationsmarkedet blot skyldtes tekniske forhold og ændringer i investorernes positionering, eller om der er tale om begyndelsen på et større skifte i markedsstemningen. Hvis obligationsrenterne fortsætter med at falde, samtidig med at aktierne forbliver under pres, kan guld i stigende grad nyde godt af investorernes efterspørgsel efter mere defensive investeringer. Sølv kan derimod fortsat være udfordret af sin større afhængighed af den industrielle efterspørgsel.

Omvendt kan en stabilisering af aktiemarkedet kombineret med lavere renter skabe bedre betingelser for begge metaller og give sølv mulighed for at indhente noget af det tabte. Det vigtigste bliver derfor ikke kun, om renterne falder, men hvorfor de falder. Hvis lavere renter afspejler aftagende inflation, kan det understøtte både aktier, guld og sølv. Men hvis rentefaldet i stedet skyldes voksende bekymringer om økonomien og virksomhedernes indtjening, kan investorerne i højere grad begynde at se mod guld som en måde at sprede risikoen på.

Det betyder ikke nødvendigvis, at guldprisen ikke kan falde yderligere på kort sigt. Men det kan styrke guldets relative attraktivitet – særligt sammenlignet med sølv – i en periode, hvor investorerne i stigende grad stiller spørgsmål ved holdbarheden af aktiemarkedets optur.