Saxo

Saxo Morningstar High Dividend EUR – Kommentarer til 2. kvartal 2022

SaxoSelect Commentaries
Handlede instrumenterAktier
AktivklasserGlobale aktier (ekskl. nye vækstmarkeder)
Investeringsstil Kvalitetsaktier med et attraktivt udbytte
Afkast fra udbytte5,19%
Afkast for kvartalet-2,55% (efter omkostninger)
Volatilitet omregnet til årsrate (siden oprettelse)17%

Markedsoversigt

Overblik

  • Aktier og obligationer kommer fortsat under pres på grund af stigende renter og vedvarende inflation.
  • Frygten for recession hænger ved, selvom selskabernes overskud har været robuste indtil videre.
  • Inden for aktier er der store forskelle i afkast. Energiselskaberne er fortsat dem, der skiller sig positivt ud i 2022, mens vækstorienterede aktier er efternølerne. Inden for obligationsområdet er det de kortfristede obligationer, der holder sig oppe, mens dem, der er følsomme over for renter og kreditrisiko har været udfordret.
  • Når vi ser fremad, er forbedrede obligationsrenter og vurderinger en positiv udvikling for investorer med henblik på deres langsigtede mål.
Vigtigt perspektiv

For kun anden gang på 40 år har obligationer og aktier genereret tab i to kvartaler i træk. Den primære drivkraft for nedturen i 2022 er fortsat inflationen og den deraf følgende nulstilling af investorernes forventninger. I denne henseende har en ubehageligt høj og vedholdende inflation fået centralbankerne til at hæve renterne, mens krigen i Ukraine skubber energipriserne opad og forstyrrer forsyningskæderne. Den amerikanske centralbank gik forrest ved at hæve renten i maj og juni (1,25 procent) og lovede flere rentestigninger, indtil inflationen når målet på 2 procent. 

Virksomhedernes indtjening har indtil videre være robust, men gevinstmarginerne er under pres på grund af stigende omkostninger, og omsætningsvæksten er tvivlsom, da forbrugerne genovervejer deres forbrugsplaner. Høje råvarepriser er også problematiske for inflationen, og oliepriserne fortsætter med at stige. Når det så er sagt, er prisen på andre centrale råvarer, heriblandt guld, hvede og kobber, faldet, hvilket måske kan være et tegn på efterspørgselsbetingede bekymringer vedrørende den globale økonomi.

På sektorniveau er det energiaktierne, der skiller sig ud ved at give gode afkast, mens defensive, værdiorienterede områder af markedet har levet op til deres omdømme og klaret sig relativt godt under nedturen. Disse sektorer indbefatter sundhed, forsyningsselskaber og forbrugsvarer, som alle leverer tjenester, der er brug for både i gode og dårlige tider. Generelt betragtes aktier i disse kategorier som værende mindre volatile og mindre påvirkede af op- og nedture i langsigtede markedscyklusser. Blandt efternølerne er den dominerende tendens fortsat faldet på vækstaktier.

Obligationer af enhver art afsluttede kvartalet med røde tal på bundlinjen, da de stigende obligationsrenter og kursfaldet i første kvartal fortsatte. Obligationer med mindre følsomhed over for ændringer i renteniveauet klarede sig relativt godt. 

Den stærke amerikanske dollar har også i væsentlig grad bidraget til resultaterne. Eksponering til valuta er derfor fortsat et vigtigt værktøj til risikobegrænsning.

Porteføljeudvikling (efter omkostninger)

April2,6%
Maj0,5%
Juni-5,5%
Oprettelse (juli 2016)38%

De 10 største porteføljebeholdninger (pr. 30/06/2022)

NavnVægt (%)
ING Groep NV4,42
Canadian Imperial Bank of Commerce3,96
Computershare Ltd3,76
Huntington Bancshares Inc3,75
Microsoft Corp3,67
Genuine Parts Co3,47
Roche Holding AG3,32
McDonald's Corp3,31
BCE Inc3,28
AT&T Inc3,27

Positioner med det bedste afkast

AT&T Inc
Mobilforretningen tegner sig for omkring to tredjedele af AT&T's omsætning efter udskillelsen fra WarnerMedia. Selskabet er USA's tredjestørste operatør af mobiltelefoni og forbinder 67 millioner kunder med efterbetalt abonnement og 17 millioner kunder med forudbetalt abonnement.

AT&T leverede generelt solide telekommunikationsresultater i første kvartal, og de er på sporet til som minimum at nå ledelsens vækstforventninger for 2022. Evaluering af rentabilitet og pengestrøm er mere vanskeligt grundet store investeringer i WarnerMedia-virksomheden, som AT&T er blevet udskilt fra, kompleksiteten af diverse transaktioner, som AT&T har gennemført på det seneste, udgifter til nedlukning af 3G-netværk og typiske sæsonbetinget pres. Ledelsen er fortsat besluttet på at levere en fri kapitalstrøm på USD 16 milliarder i år og USD 20 milliarder i 2023 i henhold til den mere konservative beregning, man har lagt sig fast på.

Justeret for udskillelsen fra WarnerMedia, DirecTV-transaktionen og frasalget af aktiver i Latinamerika steg den samlede omsætning (nu omkring to tredjedele mobilforretning og størstedelen af den resterende forretning i fastnettjenester til erhverv og forbrugere) med 2,5 procent år-over-år. Omsætningsvæksten fra mobilforretningen accelererede til 4,8 procent år-over-år, hvilket lå et godt stykke over ledelsens mål om "mindst 3 procent" for 2022, grundet stor tilvækst af kunder med efterbetalt telefonabonnement i de seneste kvartaler. Denne styrke fortsatte, da AT&T tilføjede 691.000 telefonkunder med efterbetalt abonnement i kvartalet, hvilket var en stigning fra 595.000 for et år siden og øgede den imponerende omsætning i forretningen. Efter to år med brandvarm vækst i hele branchen vil tilvæksten af kunder med efterbetalt abonnement før eller siden komme til i højere grad at matche befolkningstilvæksten, men AT&T har endnu ikke oplevet nogen tegn på faldende efterspørgsel.

Amcor PLC
Amcor er en global mastodont inden for plastemballage med en global omsætning på USD 12,5 mia. i regnskabsåret 2021 efter opkøbet af Bemis i 2019. Selskabet har aktiviteter i mere end 40 lande og har blandt andet betydelig eksponering mod nye vækstmarkeder, der tegner sig for omkring 20 procent af omsætningen. Amcors kompetencer ligger inden for emballage af fleksibel og hård plast, som anvendes til dagligvarer, sundhedsartikler og produkter til personlig pleje på slutmarkederne.

BAE Systems PLC
BAE Systems er en britisk global forsvarsvirksomhed. BAE har en fremtrædende position i Storbritannien, er blandt de seks største leverandører til det amerikanske forsvarsministerium og har en markant tilstedeværelse på vigtige forsvarsmarkeder (f.eks. Saudi Arabien og Australien). Eksponeringen mod programmer er ganske diversificeret. BAE henter 45 procent af deres salg fra tjenester og support og 35 procent fra store programmer såsom kampflyene F-35 Lightning II og Eurofighter Typhoon. Salgsbalancen stammer fra elektroniske systemer og cyberintelligens.

Philip Morris International Inc
Philip Morris International er et internationalt tobaksselskab med en produktportefølje, der primært består af cigaretter og produkter med reduceret risiko, herunder tobaksprodukter, der opvarmes i stedet for at blive brændt, dampprodukter og nikotinprodukter til oral indtagelse, som sælges på markeder uden for USA. Selskabet diversificerede sig væk fra nikotinprodukter med opkøbet af Vectura, en leverandør af løsninger til inhalering af lægemidler, i 2021.

Philip Morris International og Swedish Match (ikke omfattet) har bekræftet, at de fører samtaler vedrørende Philip Morris' potentielle opkøb af Swedish Match. De økonomiske vilkår er ikke blevet oplyst, men der synes ikke at være den store margin for at skabe værdi med en kurs over Swedish Matchs markedsværdi på SEK 123 milliarder ved bankdagens udløb den 9. maj.

Swedish Match, som har hovedkontor i Stockholm, er en markedsleder inden for nikotinposer, snustobak/snuff, amerikansk tyggetobak og cigarer, og selskabet har også en mindre forretning inden for lightere. I Skandinavien sidder selskabet på halvdelen af markedet for røgfrie tobaks- og nikotinprodukter – et marked, der er domineret af snus. Swedish Match er en yderst rentabel virksomhed med en fortræffelig profil i forhold til cigaretter. Selskabet genererede en driftsmargin på næsten 45 procent i 2021 og har øget rentabiliteten hvert år siden 2016. Omsætningen er vokset med to cifre siden 2018, hvilket skyldes øget tilstedeværelse i USA, selskabets forretning for røgfrie produkter og stærke pricing power.

Imperial Brands PLC
Imperial Brands er verdens fjerdestørste internationale tobaksvirksomhed (ekskl. China National Tobacco) og havde en samlet salgsvolumen i regnskabsåret 2021 på 232 milliarder cigaretter i mere end 160 lande. Selskabet er førende globalt inden for kategorien for finskåret tobak og papir til rulning i hånden og har en logistikplatform i Vesteuropa, Altadis. Gennem opkøb er Imperial den tredjestørste producent i USA og ejer brandsene Winston og blu.

Positioner med det dårligste afkast:

Samsung Electronics Co Ltd GDR
Samsung Electronics er et elektronik-konglomerat, der producerer og forhandler en lang række produkter, herunder smartphones, halvlederchips, printere, husholdningsapparater, medicinsk udstyr og udstyr til telekommunikationsnetværk. Omkring halvdelen af selskabets overskud kommer fra halvlederforretningen, og yderligere 30-35 procent kommer fra mobiltelefoner. Procenterne for disse forretningsområder varierer dog alt efter, hvordan de klarer sig. Samsung Electronics er verdens største smartphone- og tv-producent, hvilket er med til at sikre en grundlæggende efterspørgsel efter komponenter som for eksempel hukommelseschips og skærme, som selskabet også er verdens største producent af.

Basf SE
Basf SE er en kemivirksomhed med produkter, der dækker hele spektret fra råvarer til specialprodukter. Selskabet har også store aktiviteter inden for plantebeskyttelsesmidler til landbruget. Selskabet er aktivt inden for de følgende segmenter: Kemikalier, materialer, industrielle løsninger, overfladeteknologier (Surface Technologies), ernæring og pleje, landbrugsløsninger og andet. Surface Technologies-segmentet, der står for størstedelen af omsætningen, sammensætter kemiske løsninger til overflader i katalysator- og belægningsdivisionen. Dets porteføljesortiment henvender sig til bilindustrien og den kemiske industri og omfatter katalysatorer, batterimateriale, originalt biludstyr, lakbelægninger og overfladebehandling.

Intel Corp
Intel er verdens største producent af logiske chips. Selskabet designer og fremstiller mikroprocessorer til det globale marked for pc'er og datacentre. Intel skabte x86-arkitekturen til mikroprocessorer. Den var den primære eksponent for Moores lov om fremskridt inden for fremstilling af halvledere, omend selskabet har haft produktionsforsinkelser i den seneste tid. Intels serverprocessorforretning har nydt godt af skiftet til clouden, men selskabet har også udvidet forretningen til nye tilgrænsende områder, i takt med at pc-markedet er gået tilbage. Disse områder omfatter eksempelvis Internet of Things, kunstig intelligens og bilindustrien. Intel har været aktiv på M&A-området og har senest opkøbt Altera, Mobileye og Habana Labs med henblik på at styrke indsatsen på andre områder end pc-markedet.

Intel opnåede solide resultater for første kvartal, som lå en smule over forventningerne, takket være styrken i datacenterforretningen. Selskabet oplever også modvind fra flere retninger blandt andet i form af tilbagekomsten af Advanced Micro Devices, som presser Intels CPU-markedsandel, Apples skift til interne CPU'er til deres Mac-computere og overgangen fra universel databehandling til accelereret databehandling, der er afhængig af grafikkort fra f.eks. Nvidia.

Omsætningen i første kvartal faldt med 1 procent år-over-år (når man ikke medregner den frasolgte NAND-forretning) til USD 18,4 milliarder. Omsætningen fra selskabets CCG-forretning (client computing group) faldt 13 procent år-over-år grundet neddroslingen i produktionen af CPU'er til Apple samt iPhone-modemforretningen. På trods af begrænsninger på forsyning med komponenter, den seneste tids Covid-nedlukninger i Kina samt inflationspres forventer ledelsen forbedret omsætning inden for CCG i årets anden halvdel takket være nye Alder Lake- og Raptor Lake-produkter, der kan hjælpe Intel med at genvinde noget at pc-andelen fra AMD.

Westpac Banking Corp
Westpac er Australiens ældste koncern for bankvirksomhed og finansielle ydelser, som har en betydelig franchise i Australien og New Zealand for forbrugere, mindre virksomheder, erhvervskunder og institutionelle kunder foruden koncernens store tilstedeværelse inden for formueforvaltning. Westpac er blandt en håndfuld banker rundt omkring i verden, der aktuelt opretholder en meget høj kreditvurdering. Banken nyder godt af et stort netværk af nationale afdelinger og en betydelig markedsandel, særligt inden for boliglån og detailindskud.

Compass Minerals International Inc
Compass Minerals producerer aktuelt to primære produkter: salt og specialgødning med kaliumkarbonat. Blandt selskabets vigtigste aktiver er stensaltminer i Ontario, Louisiana og Storbritannien samt udvindingsaktiviteter ved Great Salt Lake i Utah. Selskabets saltprodukter anvendes som vejsalt, hvor slutkunderne er både industrivirksomheder og forbrugere. Selskabet sælger også kaliumsulfat, som anvendes af avlere af højværdiafgrøder, der er følsomme over for almindeligt kaliumkarbonat. Compass udvider sin portefølje og har planer om at gå ind på markedet for brandslukningsmidler med sit magnesiumklorid-baserede produkt, som bruges til at bekæmpe skovbrande. Selskabet har også planer om at gå ind på litiummarkedet. Compass vil fremstille magnesiumklorid og litium som biprodukter af sin produktion af kaliumsulfat i Utah.

Compass Minerals' regnskabsresultater for andet kvartal blev påvirket af inflation udløst af omkostningspres, og den justerede EBITDA var faldet med 42 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Det forventes, at omkostningerne ved inflationen vil påvirke resultaterne året ud. Derudover forventes der mindre mængder salt fremadrettet.

Compass' aktie er i skrivende stund faldet mere end 10 procent. Trods mindre saltmængder fremadrettet kan Compass hæve priserne for at genskabe rentabiliteten af saltforretningen i 2023.

Compass' resultater fremhæver selskabets udfordringer i en situation med stigende oliepriser, mens størstedelen af selskabets saltmængder sælges som vejsalt til faste priser for hele regnskabsåret.

Forventninger

Det tjener ikke noget formål at nedtone, hvor slemt andet kvartal udspillede sig for de fleste investorer – for investorer med fastlagte mål (hvilket er flertallet) kan det føles som to skridt frem og ét tilbage. Og når vi bevæger os ind i årets anden halvdel, vil der sandsynligvis fortsat være stor bevågenhed omkring truslen fra inflationen og en potentiel økonomisk recession. Adfærdsmæssigt er dette et vigtigt tidspunkt at bevare jordforbindelsen på.

Aktier og obligationer tilbyder forskellige mekanismer, som giver forskellige resultater i forskellige markedsmiljøer, og gør dem til ideelle kerneaktiver for de fleste investorer. Yderligere er værdiansættelserne for både aktier og obligationer blevet bedre oven på den seneste tids fald, hvilket overordnet set er positivt og kan hjælpe investorer gennem næste kapitel af deres investeringsrejse.

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger i dette dokument, herunder oplysninger om resultater og statistik, er med forbehold for ændringer. Information om aktuelt afkast og priser findes på beskrivelsessiden for de enkelte porteføljer. Ved udarbejdelsen af dette materiale har Saxo Bank ikke taget hensyn til bestemte modtageres investeringsformål, særlige investeringsmål, økonomiske situation eller særlige behov og krav, og intet heri udgør en anbefaling til en modtager om at investere eller frasælge på en bestemt måde, og Saxo Bank påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, modtagere måtte pådrage sig i forbindelse med en handel, der udføres i overensstemmelse med, hvad der opfattes som en anbefaling. Alle investeringer indebærer en risiko og kan resultere i både gevinst og tab, hvorfor der er risiko for tab af det samlede indskud. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til valutaer, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan derfor svinge både kraftigt og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og alle modtagere af denne information bør, inden gennemførelsen af en investering, et salg eller en transaktion, nøje overveje deres finansielle situation og kontakte en finansiel rådgiver for at forstå risiciene og sikre sig, at handlen er egnet til dem. Enhver henvisning heri til eventuelle risici er ikke og skal ikke opfattes som udtømmende oplysninger om risici eller en udtømmende beskrivelse af sådanne risici. En holdningstilkendegivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Saxo Banks holdning, og alle holdningstilkendegivelser kan ændres uden varsel (forudgående eller efterfølgende).

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.