Brown

Brown Advisory Ethical Selection – Kommentar til 4. kvartal 2021

SaxoSelect Commentaries
Handlede instrumenterAktier
AktivklasserAmerikanske aktier
InvesteringsstilFundamentalanalyse med fokus på miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold (ESG)
Afkast for kvartalet8,7% (efter omkostninger)
Afkast for 202128,81% (efter omkostninger)
Volatilitet omregnet til årsrate (siden oprettelsen) 22%

Markedsoversigt

Når vi ser tilbage på 2021, var det utvivlsomt et begivenhedsrigt år. Øget optimisme med hensyn til kontrollen over af COVID-19 gav hurtige stigninger i markederne i begyndelsen af året sammen med den 10-årige amerikanske statsobligation, som hoppede fra under 1% i januar til næsten 1,8% i marts. I løbet af de efterfølgende måneder blev der dog en smule mere tøven at spore på markederne, da øget bekymring om nye COVID-19-varianter (Delta, Omikron) blev kombineret med bekymringer om inflationen samt forsyningskædeproblemer – hvilket alt sammen bidrog til forslag fra den amerikanske centralbank om at hæve renten i 2022. 

Hvis vi ser på porteføljens kvartalsresultater, blev styrken inden for finansielle ydelser og kommunikationstjenester opvejet af moderat svaghed inden for cyklisk forbrug, stabilt forbrug, industri og informationsteknologi. For hele året var det positive afkast forholdsvist bredt funderet, hvor cykliske forbrugsvarer var det, der trak mest ned. 

Porteføljens ESG-karakteristika giver den en naturlig hældning væk fra kulbrinte-producerende og -forbrugende selskaber, typisk inden for energi- og forsyningssektoren. Som opvejning for denne undervægt vil der tilsvarende være overvægt inden for sektorer med tilsvarene risici og eksponeringer for makroøkonomiske faktorer, herunder eksempelvis industriselskaber, materialer og fast ejendom.

Porteføljeudvikling (efter omkostninger)

Okt.8,1%
Nov.-4,3%
Dec.5,2%
Siden oprettelsen (marts 2019)85,38%

Positioner med det bedste afkast i 4. kvartal 2021 (Bemærk: Det viste afkast for kvartalet dækker over værdipapirets udvikling i den del af kvartalet, hvor Brown Advisory ejede det, og ikke nødvendigvis dets udvikling i hele kvartalet)

  • Marvell fik et stærkt oktober-kvartal samt udsigt til et stærkt januar-kvartal med stor efterspørgsel på tværs af slutmarkeder, som lå et godt stykke over forventningerne. Ændringen til en positiv vækstrate er resultatet af en større porteføljetransformation, der blev påbegyndt for fem år siden. CEO Matt Murphy har med succes transformeret Marvell til at være en hurtigt voksende leverandør af banebrydende netværks-/datacenterinfrastruktur fra tidligere at have været en halvledervirksomhed med begrænset vækst og fokus på lagringsløsninger. 

  • KKR klarede sig også godt i 4. kvartal af 2021 med stærk aktivvækst og stærke afkast fra investeringer, der oversteg forventningerne, hvilket demonstrerede fortsat momentum i forretningen. Det var også en glæde at se selskabet øge sit fokus på ESG-investering i kraft af en tredobling af dets ESG-team i 2021 og oprettelsen af et nyt råd af eksperter, som skal vejlede om bæredygtighed, i kvartalet.  

  • På trods af at have været plaget af råvaremangel og deraf følgende flad omsætningsvækst er efterspørgslen efter Sherwin Williams-produkter stadig ganske fornuftig. Det får investorerne til at se længere frem end den modvind, der vil komme på kort sigt, og sætte deres lid til Sherwin Williams' historiske pricing power i kraft af selskabets produktinnovation, brandværdi og direkte forretningsmodel.

  • Microsoft oplevede et bedre kvartal end ventet og opjusterede forventningerne for året. Efterspørgslen på digital transformation er fortsat solid, og bredden i Microsofts portefølje gjorde det mulig for selskabet at tjene penge på tværs af forretningsprocesser, infrastruktur og sikkerhed. Øget rentabilitet inden for cloudbaserede løsninger er endnu et lyspunkt, hvor Azure har opnået bedre bruttomarginer. 

  • Segmentet for ledsagerdyr gav Zoetis et stærkt kvartal. Selskabets unikke portefølje af medicinsk behandling til dyr er en betydelig konkurrencefordel, som har udmøntet sig i en ekstraordinær vækst.

Positioner med det bedste afkast – 2021 (Bemærk: Det viste afkast dækker over værdipapirets udvikling i den del af året, hvor Brown Advisory ejede det, og ikke nødvendigvis dets udvikling for hele året)

  • Alphabet oversteg konsensusestimaterne året igennem, ført an af selskabets søgetjeneste- og cloudbaserede forretning. I det seneste kvartal har selskabet nydt godt af bredt funderet styrke inden for annoncering, mens YouTube nåede op over 50 millioner Music og Premium-abonnenter. Alphabet udbyttede en stærk indtjeningsvækst til at skabe en imponerende vækst på bundlinjen i løbet af året. I sin miljørapport for 2021 meddeler Alphabet, at selskabet er det første af de helt store selskaber, der er CO2-neutralt, set over al den tid, selskabet har eksisteret. 

  • KKR havde et ekstremt aktivt år. Virksomheden klarede sig som udgangspunkt godt i 2021 med kraftig aktivvækst og stærke afkast fra investeringer. Derudover opkøbte selskabet aktiemajoriteten i Global Atlantic, som er et forsikringsselskab, og opjusterede forventningerne for resultat pr. aktie (EPS) til det dobbelte. I løbet af året opdaterede KKR sin ledelse, da Henry Kravis og George Roberts trak sig tilbage, og man indførte en aktionærvenlig struktur med kun én aktieklasse. Selskabet fortsætter også med at minimere sin eksponering til traditionel energi i kraft af sin nylige udskillelse af virksomheden Contango. 

  • Marvell meldte om meget stor efterspørgsel fra kunderne på slutmarkederne for infrastruktur til datacentre, biler og kommunikation. I løbet af de seneste fem år har ledelsen gennem opkøb og intern udvikling opbygget Marvell til at være en "one-stop shop" for datainfrastruktur. Marvell har ekspertise inden for en bred vifte af slutmarkeder, heriblandt storage/netværk, compute/sikkerhed, custom networking, højhastighedsforbindelser og højtydende cloud-switching. 

  • Microsoft’s cloud computing-forretning, Azure, klarede sig overordentligt godt i 2021. Yderligere har Microsofts Windows-franchise den dominerende position inden for produktivitetssoftware til virksomheder og er de facto standarden for erhvervsbrugere. Inden for de seneste år har ledelsen også tilført værdi gennem vellykkede opkøb (LinkedIn og GitHub) og gennem en drastisk forbedring af driftsmarginerne. Selskabet fortsatte i løbet af året accelerationen inden for sine bæredygtighedstiltag, særligt inden for sine datacentre, hvor man har fokus på at reducere energi- og vandforbruget, samt forsyning med vedvarende energi – et betydelig skridt henimod selskabets mål om forsyning med 100% CO2-neutral elektricitet inden 2030. 

  • Charles Schwab melder fortsat om høje nettoindtægter på renter, stort kundeengagement, høje tal for organisk vækst og høj overskudsgrad før skat. Indtægtsstrømmen fra den primære forretning (nettoindtægter på renter) er fortsat gearet til to korte og lange renter, hvilket er spændende, når vi tager den økonomiske og pengepolitiske situation i betragtning. 

Positioner med det dårligste afkast i 4. kvartal 2021 (Bemærk: Det viste afkast for kvartalet dækker over værdipapirets udvikling i den del af kvartalet, hvor Brown Advisory ejede det, og ikke nødvendigvis dets udvikling i hele kvartalet)

  • På trods af at have haft et stærkt kvartal faldt Veevas indledende forventninger for RÅ23 vedrørende tegningsvækst til under det forventede. I forbindelse med selskabets investordag, som blev afholdt i løbet af kvartalet, fastholdt Veeva sin status som det første B Corp-selskab (Public Benefit Corporation), hvilket ifølge selskabet har bidraget til at tiltrække nogle af de største talenter og ses som noget positivt blandt kunderne. 

  • Lavere organisk omsætningsvækst i kvartalet medførte svaghed i Nomads aktie, selvom selskabet fastholdt forventningerne grundet stærk omkostningsstyring. 

  • Charles River meldte om resultater, der faldt til under forventningen, og forventningerne blev nedjusteret, selvom det primært blev drevet af udmeldte frasalg.

  • WEX havde et kvartal, hvor afkastet fra et bestemt segment – rejser og erhvervsbetalinger – faldt til et godt stykke under estimaterne, hvilket gav anledning til frygt for, at den endelige bedring i indtjeningsfremgangen grundet genoptaget af rejseaktivitet måske er mindre end forudset. 

  • Dynatrace viste meget stærk indtjeningsvækst og overskudsfremgang i tredje kvartal, men aktien faldt efter udmeldingen om, at selskabets CEO, John Van Siclen, vil trække sig tilbage ved årets udgang. Vi er ikke overraskede over denne udmelding, da John Van Siclen er 65 år gammel. I takt med at kunderne står over for øget pres med hensyn til overvågning og programsikkerhed, mener vi, at vejen er banet for Dynatraces langtidssucces. 

Positioner med det dårligste afkast – 2021 (Bemærk: Det viste afkast dækker over værdipapirets udvikling i den del af året, hvor Brown Advisory ejede det, og ikke nødvendigvis dets udvikling for hele året)

  • Visa klarede sig i året dårligere end gennemsnittet grundet det manglende tilbagespring i rejseaktiviteten på tværs af landegrænser, hvilket ellers er meget indbringende for selskabet. 

  • Disney klarede sig dårligere end gennemsnittet året igennem grundet usikkerhed omkring varigheden og alvorligheden af de nye COVID-19-varianter. 

  • Teleflex's afkast blev vanskeliggjort af de ubarmhjertige rykvise start og stop for elektive medicinske indgreb, som pandemien skabte i løbet af de sidste 18 måneder. Selskabets aktieafkast afhænger alene af, hvordan selskabets Urolift-produkt klarer sig – en hidtil ukendt, ikke-indgribende og i høj grad opsættelig behandling for godartet forstørrelse af prostata (prostatahyperplasi). Urolift viste sig at være et nyskabende produkt, da pandemien ramte, og som for mange andre selskaber, der sælger medicinske anordninger, viste 2021 sig at være et tabt år, for hvad angår yderligere markeds-fremgang.  

  • WEX klarede sig dårligere end markedet generelt året igennem grundet øget pres på selskaber, der betragtes som "gamle spillere" på betalingsmarkedet, samt en udmelding sidst på året om en fortjeneste, der var under forventningerne.

  • Bright Horizons aktien er blevet påvirket af COVID-19-pandemiens fortsatte forsinkelse af genåbningen af arbejdspladser og lærernes tilbagevenden til arbejdsstyrken. Børnepasningsinstitutioner er så småt ved at vende tilbage til noget, der minder om en normaltilstand, hvilket forventes at fortsætte i 2022.

Forventninger

For markedsdeltagerne var 2021 et dramatisk år, som lagde op til store forandringer i 2022 og årene derefter inden for mange aspekter af både menneskers og virksomheders livsforløb. Den hastighed, tingene udvikler sig med, gør det endnu vanskeligere at forudsige fremtiden. 

Brown Advisory Ethical Selections investeringsteam er tilfreds med porteføljens udvikling i et meget udfordrende marked og har fortsat tiltro til processen, som har været en kilde til positive afkast i forhold til benchmark på langt sigt, ved at man har benyttet sig af meget grundig analyse af selskaber ud fra en bottom-up-tilgang, tilpasning af investeringer på baggrund af ESG-forhold og en gennemtænkt porteføljesammensætning, hvilket også forventes at medføre en særdeles positiv afkastudvikling i forhold til benchmark på langt sigt.

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger i dette dokument, herunder oplysninger om resultater og statistik, er med forbehold for ændringer. Information om aktuelt afkast og priser findes på beskrivelsessiden for de enkelte porteføljer. Ved udarbejdelsen af dette materiale har Saxo Bank ikke taget hensyn til bestemte modtageres investeringsformål, særlige investeringsmål, økonomiske situation eller særlige behov og krav, og intet heri udgør en anbefaling til en modtager om at investere eller frasælge på en bestemt måde, og Saxo Bank påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, modtagere måtte pådrage sig i forbindelse med en handel, der udføres i overensstemmelse med, hvad der opfattes som en anbefaling. Alle investeringer indebærer en risiko og kan resultere i både gevinst og tab, hvorfor der er risiko for tab af det samlede indskud. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til valutaer, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan derfor svinge både kraftigt og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og alle modtagere af denne information bør, inden gennemførelsen af en investering, et salg eller en transaktion, nøje overveje deres finansielle situation og kontakte en finansiel rådgiver for at forstå risiciene og sikre sig, at handlen er egnet til dem. Enhver henvisning heri til eventuelle risici er ikke og skal ikke opfattes som udtømmende oplysninger om risici eller en udtømmende beskrivelse af sådanne risici. En holdningstilkendegivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Saxo Banks holdning, og alle holdningstilkendegivelser kan ændres uden varsel (forudgående eller efterfølgende).

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.