
Nasdaq DW Global Momentum – Kommentar til 4. kvartal 2020
Handlede instrumenter | Aktier |
Aktivklasser | Globale aktier (inkl. nye vækstmarkeder, ekskl. amerikanske selskaber) |
Investeringsstil | Systematisk investering baseret på aktiers relative styrke |
Afkast for kvartalet | 10,3 % (efter omkostninger) |
Volatilitet omregnet til aktuel årsrate (siden oprettelse) | 21,5 % |
Markedsoversigt
Lige siden opsvinget på de globale markeder i foråret 2020 har investorerne satset på, at vi får bekæmpet COVID-19-virussen, og at den globale økonomi vender tilbage til det normale. Udrulningen af den længe ventede vaccine har bidraget til at styrke investorernes tro på et opsving i økonomien.
Markederne ser fremad og har rystet de rekordmange antal syge og hospitalsindlæggelser af sig, i håbet om at økonomien vil genvinde robustheden senere på året.
Porteføljen er fortsat allokeret til værdipapirer, som kapitalforvaltningsteamet ("teamet") vurderer har gunstige karakteristika baseret på relativ styrke. Porteføljens sammensætning er stadig markant anderledes med hensyn til geografisk allokering sammenlignet med benchmark, hvilket skyldes investeringsprocessens selektive art. Ved kvartalets udgang var ca. 58 % af porteføljen allokeret til udviklede markeder og ca. 42 % til nye vækstmarkeder.
Strategiens købs-/salgsproces begynder med at se på de stærkeste sektorer i universet, hvorefter styrke overvægtes og relativ svækkelse undervægtes eller elimineres. Porteføljen har i de seneste mange år til stadighed haft en undervægt i finans i forhold til benchmark, og den tendens fortsatte i år, hvor porteføljen havde allokeret under 5 % til den sektor ved årets udgang, og hvor gennemsnittet for de seneste 12 måneder lå på godt 1 %. I det store hele var sektorafkastene positive, med industri som den største "outlier" og den største negative faktor for afkastet for året. Cyklisk forbrug og teknologi bidrog positivt til afkastet.
Porteføljeudvikling (efter omkostninger)
Okt. | -3,3 % |
Nov. | 7,7 % |
Dec. | 5,9 % |
2020 | 11,8 % |
De 10 største porteføljebeholdninger (pr. 31/12/20)
43,5 % af den samlede portefølje
Navn | Vægt (%) |
Nice Ltd Sponsored ADR | 7,03 |
Mercadolibre Inc. | 5,78 |
Argenx SE ADR | 5,27 |
Gold Fields Limited | 4,20 |
ASML Holding NV ADR | 4,14 |
TAL Education Group | 3,67 |
LVMH Moet Hennessy Vuitton | 3,56 |
Sibanye Stillwater Ltd. | 3,43 |
New Oriental Education & Technology | 3,29 |
Icon | 3,11 |
Positioner med det bedste afkast (Bemærk: Det viste afkast for positionen for kvartalet dækker over værdipapirets udvikling i den del af kvartalet, vi ejede det, og ikke nødvendigvis over værdipapirets udvikling i hele kvartalet)
- Vipshop Holdings Limited (+79,93 %) er en online discountforhandler af en række brands i Kina. Selskabet sælger sine brandede produkter via sine onlineplatforme vip.com og vipshop.com samt via sin hjemmeside og en mobilapp. Det tilbyder derudover oplagring, logistik, produktindkøb, forskning og udvikling, teknologiudvikling og rådgivning. Selskabet blev stiftet i 2008 og har hovedkontor i Guangzhou i Kina.
- MercadoLibre, Inc. (+54,8 %) driver online handelsplatforme i Latinamerika. Selskabet står også bag MercadoShops, en software-as-a-service hostet netbutiksløsning, der giver brugerne mulighed for at etablere, lede og markedsføre egne netbutikker. Selskabet blev stiftet i 1999 og har hovedkontor i Buenos Aires i Argentina.
- 21Vianet Group, Inc. (+49,78 %) tilbyder carrier- og cloud-neutrale datacenterservices til internetselskaber, offentlige myndigheder, blue chip-virksomheder samt små og mellemstore virksomheder i Kina. Selskabet blev stiftet i 1999 og har hovedkontor i Beijing i Kina.
- Sibanye Stillwater Limited (+42,64 %) er et mineselskab, der udvinder ædelmetaller i Sydafrika, USA, Zimbabwe, Canada og Argentina. Selskabet blev stiftet i 2002 og har hovedkontor i Weltevreden Park i Sydafrika.
- NICE Ltd. (+24,89 %) tilbyder softwareløsninger til virksomheder over hele verden. Selskabet arbejder med to segmenter: kundetilknytning samt økonomisk kriminalitet og compliance. Selskabet tilbyder CXone, en cloud-baseret integreret åben platform, der understøtter callcentre lige fra små lokale enheder til distribuerede remote-enheder og virksomheder; og en digital-first omnichannel-platform til kundetilknytning, der understøtter forskellige digitale kanaler og selvbetjeningskanaler, hvilket giver virksomheder mulighed for at tilføje og integrere nye og kommende kanaler. Selskabet hed tidligere NICE-Systems Ltd., men skiftede navn i juni 2016. NICE Ltd. blev stiftet i 1986 og har hovedkontor i Ra'anana i Israel.
Positioner med det dårligste afkast (Bemærk: Det viste afkast for positionen for kvartalet dækker over værdipapirets udvikling i den del af kvartalet, vi ejede det, og ikke nødvendigvis over værdipapirets udvikling i hele kvartalet)
- Adaptimmune Therapeutics plc (-38,47 %) er et biotekselskab med kliniske udviklingsprogrammer. Selskabet har fokus på at levere nye celleterapier, primært til patienter med faste tumorer i USA. Selskabet blev stiftet i 2008 og har hovedkontor i Abingdon i Storbritannien.
- Gold Fields Limited (-24,57 %) er en guldproducent med reserver og ressourcer i Chile, Sydafrika, Ghana, Australien og Peru. Selskabet blev stiftet i 1887 og har hovedkontor i Sandton i Sydafrika.
- SAP SE (-23,46 %) leverer software, dataanalyse og business intelligence til virksomheder over hele verden. Selskabet blev stiftet i 1972 og har hovedkontor i Walldorf i Tyskland.
- JinkoSolar Holding Co., Ltd., (-14,51 %) beskæftiger sig, sammen med sine datterselskaber, med design, udvikling, produktion og markedsføring af fotovoltaiske produkter. Selskabet blev stiftet i 2006 og har hovedkontor i Shangrao i Kina.
AngloGold Ashanti Limited (-13.80%) er et guldmineselskab. Selskabet blev stiftet i 1944 og har hovedkvarter i Johannesburg i Sydafrika.
Forventninger
Den globale pandemi har været en stor udfordring i 2020, men investeringsafkastene har været solide – især for aktier med højt momentum. Udbredelsen af COVID-19-virussen har været årsag til stor usikkerhed, men den ser ud til at aftage i takt med udrulningen af vacciner. Det indgår ikke i kapitalforvaltningsteamets arbejde at gætte på, hvad der kommer til at ske. Teamet afventer løbende udviklingen og vil derefter positionere porteføljerne på grundlag af dette. Teamet forventer dog en mere robust økonomi i 2021.