Brown

Brown Advisory Ethical Selection – Kommentarer til 3. kvartal 2021

SaxoSelect Commentary
Handlede instrumenterAktier
AktivklasserAmerikanske aktier
InvesteringsstilFundamentalanalyse med fokus på miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige forhold (ESG)
Afkast for kvartalet5,71% (efter omkostninger)
Volatilitet omregnet til årsrate (siden oprettelsen)22,33%

Markedsoversigt

Russell 3000 ramte et historisk højt niveau i starten af september 2021 for så at falde igen mod slutningen af måneden. Forbedrede tegn på økonomisk opsving og lempelser af COVID-19-restriktioner er blevet forvirret af stigende bekymringer omkring inflation og den amerikanske centralbanks nedtrapning af støtteopkøb (hvilket kan ses som en indikator for en strammere pengepolitik eller forløber for højere rentesatser). 

På et meget udfordrende marked har porteføljen haft en yderst positiv afkastudvikling i forhold til et benchmark for det brede marked og samtidig investeret inden for rammerne af et ESG-investeringsunivers. Hvis vi ser på porteføljens kvartalstal, er stærke tal fra sundhed, industri og informationsteknologi blevet modregnet af meget beskedne svagheder inden for nogle få andre sektorer. Denne styrke kan især tilskrives solid aktieudvælgelse, hvilket er målet for Brown Advisory Ethical Selections investeringsteam. Porteføljens udvælgelsesproces søger at skabe overensstemmelse og en lav grad af sporingsfejl i forhold til Russell 3000®-indekset og derved isolere den positive afkastudvikling gennem en aktieudvælgelsesproces baseret på fundamental- og bottom-up-analyse (som står i modsætning til en top-down-tilgang, hvor man ser på det makroøkonomiske miljø og den makroøkonomiske cyklus).

Sektor- og faktorvariationen i forhold til markedet minimeres, mens det idiosynkratiske stigningspotentiale maksimeres. Der forventes derfor ingen divergens af betydning mellem sektorvægtene i henholdsvis porteføljen og benchmarkindekset. Porteføljens ESG-karakteristika bevirker dog en naturlig hældning væk fra kulbrinteproducerende og -forbrugende selskaber, typisk inden for energi- og forsyningssektoren. 

Porteføljeudvikling (efter omkostninger)

Juli4,1%
Aug3,2%
Sep-4,8%
Siden oprettelsen (marts 2019)70,43%

De 10 største porteføljebeholdninger (pr. 30/09/2021)
42,2% af den samlede portefølje

 
BeholdningVægt (%)
Alphabet Inc. Class A
6,3%
Microsoft Corporation
4,7%
Marvell Technology Group Ltd.
4,7%
Amazon.com, Inc.
4,3%
KKR & Co. Inc.
4,3%
Charles Schwab Corporation
3,8%
Sherwin-Williams Company
3,7%
Visa Inc. Class A
3,6%
Zoetis, Inc. Class A
3,4%
Charles River Laboratories International, Inc.3,4%

Positioner med det bedste afkast (Bemærk: Det viste afkast for kvartalet dækker over værdipapirets udvikling i den del af kvartalet, hvor Brown Advisory ejede det, og ikke nødvendigvis dets udvikling i hele kvartalet)

  • Alphabet rapporterede indtjening for tredje kvartal, som oversteg investorernes forventninger. Forretningerne for søgning, handel, YouTube og cloudtjenester viste stærk indtjeningsvækst og øget rentabilitet, hvilket i stor grad blev drevet af et sundt annoncemiljø og et skift til cloudcomputing. Selskabets investeringer i cloud og kunstig intelligens (AI) lønner sig i med hensyn til bedre produkter og brugerengagement. 

  • Dynatrace udnytter fortsat en voksende markedsmulighed, hvor store virksomheder gennemfører digital omstilling. Selskabet oplevede vækst i nye kunder samt udvidelser fra eksisterende kunder, mens nye moduler fortsat positionerer sig. Dynatrace opjusterede også forventningerne til året og fortsætter sin offensiv med at ansætte go-to-market-ressourcer, hvilket demonstrerer deres tiltro til efterspørgslen fremadrettet. 

  • Charles River eksekverede fortsat på et højt niveau som førende præklinisk kontraktforskningsorganisation (CRO), der understøtter hundredvis af kapitalstærke biotekvirksomheder. Strategiske fusioner og opkøb i højvækstområdet inden for celle- og genterapi diversificerede selskabets allerede velafbalancerede portefølje yderligere. På trods af et krævende miljø formåede ledelsen fortsat at levere overlegne driftsresultater. 

  • Verisk aktien kom tilbage i kvartalet efter en udmelding om stærke kvartalstal, hvor den organiske vækst inden for forsikringer, energi og finansielle ydelser gav bedre resultater, end investorerne havde forventet. 

  • Bio-Rad Laboratories oversteg forventningerne med stor margin i andet kvartal i træk. Under pandemien nød selskabet godt af den store efterspørgsel på PCR-instrumenter i traditionelle laboratorier og PCR-instrumenter til tidlig varsling inden for spildevandsbehandling. Det forventes, at Bio-Rads diagnostikvirksomhed, som led under pandemien, vil komme tilbage, når mængden af kirurgiske operationer igen stiger. Ledelsen er forud for tidsplanen for at nå sine mål for en forbedret margin, og vi mener, at de har gennemført omstruktureringen godt. 

Positioner med det dårligste afkast (Bemærk: Det viste afkast for kvartalet dækker over værdipapirets udvikling i den del af kvartalet, hvor Brown Advisory ejede det, og ikke nødvendigvis dets udvikling i hele kvartalet)

  • Amazon.com leverede for første gang i fem kvartaler ikke den forventede kvartalsomsætning. Øget forbrugermobilitet og højere vaccinationsrater har antageligt ført til en højere grad af handel i fysiske butikker. AWS og selskabets annoncevirksomhed præsterede godt og førte til højere bruttomarginer end forventet, og vi tror på, at Amazon forbliver i en stærk position på tværs af flere markeder. 

  • WEX klarede sig gennem kvartalet dårligere end forventet, efter tal viste større betalingsvolumener inden for rejse- og erhvervssegment, men med en meget lavere avance end investorerne havde forventet. 

  • Visa halter fortsat på grund af en stadig afventende bedring inden for betalinger på tværs af grænser grundet fortsatte rejserestriktioner. Disse betalinger er mere rentable for selskabet end indenlandske betalinger.

  • På trods af et stærkt kvartal for Veeva Systems, faldt aktien igen efter en lang periode med stigende omsætning i 2. kvartal af 2021 og med en omsætning på deres fakturerings- og Vault-løsning, som lå en smule under forventningerne. 

  • Bright Horizons-aktien holdes fortsat nede af COVID-relaterede faktorer. Der er optimisme at spore for aktien, i takt med at man rundt omkring på arbejdspladserne vender tilbage til noget, der ligner en normaltilstand.

Forventninger

For markedsdeltagerne var 2020 et dramatisk år, som lagde op til store forandringer i 2021 og årene derefter inden for mange aspekter af både menneskers og virksomheders livsforløb. Den hastighed, tingene udvikler sig i, gør det endnu vanskeligere at forudsige fremtiden. Brown Advisory Ethical Selections investeringsteam forsøger ikke at komme med brede forudsigelser for markederne og forvalter ikke porteføljerne ud fra en top-down-tilgang. I stedet er der fokus på det, der kan styres: at analysere fundamentale forhold og ESG-forhold, styrke god kommunikation i investeringsteamet og forvalte porteføljen med en lang investeringshorisont. Markedet er præget af uro, men teamet er fortsat styret af individuelle selskabsanalyser og porteføljer opbygget ud fra en bottom-up-tilgang. 

Brown Advisory Ethical Selections investeringsteam er tilfreds med porteføljens udvikling i et meget udfordrende marked og har fortsat tiltro til processen, som har været en kilde til positive afkast i forhold til benchmark på langt sigt, ved at man har benyttet sig af meget grundig analyse af selskaber ud fra en bottom-up-tilgang, tilpasning af investeringer på baggrund af ESG-forhold og en gennemtænkt porte-føljesammensætning, hvilket også forventes at medføre en særdeles positiv afkastudvikling i forhold til benchmark på langt sigt.

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger i dette dokument, herunder oplysninger om resultater og statistik, er med forbehold for ændringer. Information om aktuelt afkast og priser findes på beskrivelsessiden for de enkelte porteføljer. Ved udarbejdelsen af dette materiale har Saxo Bank ikke taget hensyn til bestemte modtageres investeringsformål, særlige investeringsmål, økonomiske situation eller særlige behov og krav, og intet heri udgør en anbefaling til en modtager om at investere eller frasælge på en bestemt måde, og Saxo Bank påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, modtagere måtte pådrage sig i forbindelse med en handel, der udføres i overensstemmelse med, hvad der opfattes som en anbefaling. Alle investeringer indebærer en risiko og kan resultere i både gevinst og tab, hvorfor der er risiko for tab af det samlede indskud. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til valutaer, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan derfor svinge både kraftigt og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og alle modtagere af denne information bør, inden gennemførelsen af en investering, et salg eller en transaktion, nøje overveje deres finansielle situation og kontakte en finansiel rådgiver for at forstå risiciene og sikre sig, at handlen er egnet til dem. Enhver henvisning heri til eventuelle risici er ikke og skal ikke opfattes som udtømmende oplysninger om risici eller en udtømmende beskrivelse af sådanne risici. En holdningstilkendegivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Saxo Banks holdning, og alle holdningstilkendegivelser kan ændres uden varsel (forudgående eller efterfølgende).

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.