Saxo

Saxo Morningstar Moat EUR – Kommentar til 4. kvartal 2022

SaxoSelect Commentaries
Handlede instrumenterAktier
AktivklasserGlobale aktier (ekskl. nye vækstmarkeder)
Investeringsstil Kvalitetsaktier, som er værdiansat lavt i forhold til handelsværdien
Afkast fra udbytte
1,95%
Afkast for kvartalet1,07% (efter omkostninger)
Volatilitet omregnet til årsrate (siden oprettelse)23%

Markedsoversigt

Overblik over kvartalet

  • Aktier og obligationer kom sig i løbet af et volatilt kvartal, selvom de fleste markeder stadig ligger et godt stykke under deres højdepunkter.
  • Frygten for en global recession er blevet det dominerende tema, og virksomhedernes indtjening viser tegn på svaghed.
  • Der er nogle tegn på, at inflationen måske har toppet for denne gang, og der ses en opbremsning i inflationsraten år-over-år.

Overblik over året

  • Aktier og obligationer er faldet betragteligt i løbet af året på trods af opsvinget i det sidste kvartal. På mange punkter var det et af de mest udfordrende miljøer for investorer.
  • Centralbankerne blev stadig mere opsatte på at nedbringe inflationen, og det påvirkede investorstemningen negativt.
  • Årets undtagelse var energirelaterede aktiver, som havde et af de bedste år nogensinde.
  • Den stærke USD har være karakteristisk for 2022, hvor valutaen på et tidspunkt steg til sit højeste niveau i to årtier.
  • En positiv bemærkning er, at værdiansættelserne for aktier og obligationer blev væsentligt bedre, hvilket såede frøene til fremtidige afkast.

Vigtigt perspektiv

2022 vil blive husket som et meget vanskeligt år for investorerne efter adskillige år med stærke markeder. S&P 500 mistede 18,1 procent i løbet af året, dets største tab på et kalenderår siden 2008. Dette skete på trods af, at både aktier og obligationer havde et fremragende fjerde kvartal, som udlignede store dele af de tab, der blev genereret tidligere på året.

Blandt de bemærkelsesværdige udfordringer var inflation, stigende renter og geopolitisk risiko. I fjerde kvartal viste inflationen tegn på at have toppet, hvilket måske kan få centralbankerne til at gå mindre aggressivt til værks med at hæve renten. Den amerikanske centralbank (samt mange andre centralbanker) hævede renten syv gange i løbet af 2022, men stigningen i december var mindre end den forrige (50 basispoint), hvilket måske kan være et tegn på, at den værste inflation nu ligger bag os.

Blandt aktierne var de sektorer, der led mest i løbet af året, følgende: teknologi, cyklisk forbrug og kommunikationstjenester. Værdiaktier nød godt af en revitaliseret energisektor og en samling af defensive aktier inden for sundhed, cyklisk forbrug og forsyningssektoren. I kontrast til vækstaktierne var Morningstar US Value-indekset nede med blot 0,7 procent ved udgangen af 2022. De nye vækstmarkeder led under det faktum, at der ikke længere kunne investeres i russiske aktier, samt svagheder i det kinesiske marked samt i Sydkorea. Europæiske aktier led også under krigen mellem Rusland og Ukraine.

Mens obligationer har været en central diversificeringsmetode for investorer under mange nedture på aktiemarkederne, så var dette ikke tilfældet i 2022. Stigende renter fik obligationskurserne til at falde. På mange punkter havde obligationerne deres værste år i flere årtier, hvor en stor del af skaden kan tilskrives de højere renter. Når det er sagt, kom obligationerne i stor udstrækning tilbage i løbet af fjerde kvartal, særligt de mere risikobetonede af slagsen, herunder højrenteobligationer og obligationer fra vækstmarkeder.

Porteføljeudvikling (efter omkostninger)

Oktober
3,14%
November
5,12%
December
-6,78%
Siden oprettelsen (juni 2016)
88%

De 10 største porteføljebeholdninger (pr. 31. december 2022)

NavnVægt (%)
Just Eat Takeaway.com NV4,60
Imperial Brands PLC4,59
GN Store Nord A/S4,17
ABN AMRO Bank NV4,08
Grifols SA4,05
Hongkong Land Holdings Ltd3,99
Compass Minerals International Inc3,98
BorgWarner Inc3,90
Incyte Corp3,78
Bayerische Motoren Werke AG3,69

Positioner med det bedste afkast

ABN AMRO Bank NV 

  • ABN AMRO Bank er en international forretningsbank, som blev grundlagt i 1991 og har hovedkontor i Amsterdam, Holland. Banken tilbyder en fuld pakke af tjenester til detail-, privat- og erhvervskunder gennem en omnichannel -model, som omfatter avancerede mobilapplikationer og netbank. ABN AMRO's investeringsbankafdeling tilbyder rådgivningstjenester i forbindelse med fusioner og overtagelser, virksomhedsrådgivning, porteføljeforvaltning, sammensætning og rådgivning vedrørende kapitalstruktur, virksomhedsfinansiering, kontant- og likviditetsstyring, gæld, aktiemarkeder, overtagelsesfinansiering, fremmedkapitalfinansieret lederovertagelse, rekapitalisering, offentlig-private aftaler, privilegeret gæld og aktieinvesteringer.

Just Eat Takeaway.com NV

  • Just Eat Takeaway driver en onlinemarkedsplads, der sætter restauranter i forbindelse med brugere i Europa og Nordamerika. Selskabet fungerer primært som markedsplads kun for bestillinger, selvom de også tilbyder begrænset levering. Selskabet er resultatet af fusionen mellem Just Eat Plc og Takeaway.com NV i starten af 2020. Hvis man ser bort fra USA, hvor selskabet for nylig har erhvervet Grubhub, har selskabet sin største geografiske tilstedeværelse målt på omsætning i Storbritannien og Nordirland, Tyskland, Canada og Holland.
  • Den 3. november fremsatte New York City Council et lovforslag om at undtage madleveringsvirksomheder fra det maksimumgebyr, der opkræves fra en restaurant. Restauranter, der er villige til at betale mere for ekstra ydelser såsom annoncering, søgemaskineoptimering og kreditkortbehandling, vil få lov til at gøre dette, og således vil madleveringsplatformens endelige opkrævede gebyr ende i samme størrelsesorden som det, de opkræver fra restauranter i delstater uden en øvre gebyrgrænse. Selvom timingen for implementeringen af dette ændringsforslag er usikker, bliver Just Eat Takeaway, via Grubhub, påvirket mest grundet selskabets betydelige eksponering og relative størrelse i regionen.

Grifols SA

  • Som en vertikalt integreret producent af plasmaderivater udvinder Grifols, som er hjemmehørende i Spanien, plasma og fremstiller og sælger plasmaderiverede produkter på globalt plan. Gennem opkøbet af Talecris i 2011 udvidede Grifols sin portefølje af plasmaderiverede produkter markant, og selskabets biofarmaforretning tegnede sig for 77 procent af omsætningen i 2021. Grifols har også mindre segmenter, herunder diagnosticering og levering af biologisk materiale til forskningsformål. Diagnosticeringsforretningen tegner sig for rundt regnet 10 procent af omsætningen (efter overtagelsen af Biotest).
  • Grifols meldte om en vækst i tredje kvartal på 37 procent, som tilskrives både overtagelsen af Biotest og medvind på valutamarkedet. Grifols står stadig over for højere omkostninger til donorkompensation og arbejdskraft på grund af inflationen, og Grifols' lange forlagringsperiode betyder, at det vil tage tid, før forbedringer afspejles på resultatopgørelsen. Det antages, at markedet undervurderer Grifols' evne til at komme sig efter COVID-19-relaterede modvinde og finansiel gearing.

Bayerische Motoren Werke AG

  • Udover at være en af verdens førende producenter af luksuspersonbiler producerer BMW Group BMW-motorcykler og yder finansielle ydelser. Selskabets brands af personbiler i luksusklassen omfatter BMW, Mini og det ultra-luksuriøse brand Rolls-Royce. Driften favner 31 produktionsanlæg i 15 lande og et salgsnetværk, der dækker 140 lande. I 2020 oversteg selskabets salgsvolumen på verdensplan 2,3 millioner biler og flere end 179.000 motorcykler.

  • På trods af et fald på 1 procent i mængden af biler på grund af krigen i Ukraine, problemer med levering af mikrochips og Kinas COVID-19-nedlukninger, slog BMW's konsoliderede omsætning også konsensusforventningen med 5 procent og steg med 35 procent til EUR 37,2 milliarder med en 42 procents stigning i industriindtægter. Koncernens indtjening før skat, eksklusive specialvarer, endte på EUR 4,5 milliarder mode forrige års EUR 3,4 milliarder.

GN Store Nord A/S

  • GN Store Nord er et dansk selskab, der producerer høreapparater og audioløsninger som f.eks headsets. Koncernen består af to virksomheder: Audio og Hearing. GN Hearing tilbyder høreapparater. GN Audio producerer headsets og højttalertelefoner til erhvervsmarkedet (kontaktcentre og kontorer) samt til forbrugermarkedet. Desuden har selskabet for nylig opkøbt SteelSeries, som giver en øget tilstedeværelse på gamingmarkedet. Selskabet har positioneret sig som en af de vigtigste spillere på markedet for headsets til samlet kommunikation ("Unified Communication"). Selskabets primære brands er Resound inden for høreapparater og Jabra inden for headsets.

Positioner med det dårligste afkast:

RingCentral Inc 

  • RingCentral er en udbyder af samlet kommunikation som en tjeneste (UCaas, Unified Communications as a Service). Selskabets software hjælper brugerne med at kommunikere og samarbejde via tale, video og chat på forskellige enhedstyper og alt sammen fra én platform. RingCentral hjælper kunderne med at modernisere og skifte fra ældre systemer det lokale miljø til moderne, cloudbaserede systemer. Foruden RingCentrals MVP-kerneløsning med chat/beskeder, video og telefoni tilbyder RingCentral også en cloudbaseret kontaktcenterløsning, en enkeltstående løsning til videomøder samt webinarer.
  • På trods af at virksomheden er en af de førende udbydere af UCaaS, leverede RingCentral ujævne resultater, og den intensiverende konkurrence, der ses på markedet, kan begrænse væksten og rentabiliteten. Vigtigheden af kernekommunikation, kombineret med virksomhedens førende position, giver RingCentral en betydelig vækstmulighed, som der vil blive holdt øje med fremadrettet.

Lyft Inc Class A

  • Lyft er den næststørste udbyder af samkørselstjenester i USA og skaber kontakt mellem folk, der henholdsvis efterspørger og tilbyder et lift, via Lyft-appen. Lyft gik for nylig ind på det canadiske marked i et forsøg på at udvide sit marked uden for USA. Lyft blev stiftet i 2013 og tilbyder en række forskellige køreture via private køretøjer, herunder traditionelle private lift, samkørsel og luksusture. Udover samkørsel har Lyft også bevæget sig ind på markedet for deling af cykler og scootere for at give brugerne en multimodal transportmulighed.

  • Mens Lyfts blandede resultater for tredje kvartal samt forventninger til fjerde kvartal var skuffende, er der stadig styrke i virksomhedens netværkseffekt, som har drevet væksten i indtjeningen hos og fra brugere, der tilbyder kørsel. Derudover har Lyfts nylige omkostningsbesparende tiltag hjulpet på rentabiliteten. Virksomheden reducerer også sine marketingudgifter og omkostninger til ejendomme med mindst 50 procent. Lyft forventer, at disse tiltag vil give virksomheden besparelser for omkring USD 350 millioner. Dog er der en forventning om lavere omsætningsvækst for dette år og frem til om med 2026 givet de aktuelle usikkerheder omkring makromiljøet.

Warner Bros. Discovery Inc 

  • Warner Bros. Discovery er en udbyder af medie- og underholdningstjenester, som søger at skabe kulturelle samlingspunkter. Selskabet udbyder kabelnetværk (TV), filmet underholdning og publiceringstjenester og giver seerne historier og medrivende indhold fra talentfulde fortællere og journalister.

Palantir Technologies Inc 

  • Palantir Technologies forsyner organisationer med løsninger, der kan håndtere store forskellige datasæt, i et forsøg på at opnå indsigt og skabe bedre driftsresultater. Palantir blev grundlagt i 2003 og udgav i 2008 sin Gotham-softwareplatform, som fokuserer på statslige efterretnings- og forsvarssektorer. Med sin Foundry-softwareplatform ekspanderede Palantir i 2016 til forskellige kommercielle markeder med det formål at blive det førende dataoperativsystem for virksomheder og industrier.
  • På trods af udfordringer på den korte bane i form af strenge makroøkonomiske betingelser har Palantir langsigtet vækstpotentiale. Der er en forventning om, at virksomhedens omsætning vil blive mere forudsigelig på grund af en fortsat diversificering af virksomhedens indtjening, i takt med at det kommercielle salg øges som en procentdel af det samlede salg. Aktierne blev hårdt ramt efter udmeldingen, hvor de fald med omkring 7 procent, efter markederne åbnede. Palantirs kundeantal steg med 66 procent år-over-år til 337, hvor tilkomsten af kommercielle kunder er afgørende for at øge dette antal. En ekspansion af Palantirs kommercielle kundebase er afgørende for selskabets langsigtede vækst, da dette mindsker indvirkningen af usikker timing af offentlige kontrakter og gør Palantirs omsætning mindre volatil.

Credit Suisse Group AG ADR 

  • Credit Suisse Group, som blev grundlagt i 1856, er en global finansiel virksomhed med hovedkontor i Zürich, Schweiz. Virksomheden opererer som en integreret bank gennem to globale afdelinger: Private Banking og formueforvaltning og Investment Banking. Credit Suisses kundegrundlag omfatter personer med ultrahøj nettoværdi, store og mellemstore virksomheder, iværksættere, institutioner, hedgefonde og velhavende kunder i Schweiz og resten af verden.

Forventninger

Det er vanskeligt at forestille sig et mere brutalt år end 2022, hvor globale aktier faldt med tocifrede procenter, selvom billedet på længere sigt er meget mere balanceret. En af de afgørende ting, som mange investorer holder øje med i 2023, er hvorvidt virksomhedernes indtjening forbliver robust, eller om forventningerne er for store, hvilket kunne betyde flere problemer for markedet. Når det er sagt, kan der være potentiale for et udbrud af optimisme, hvis centralbankerne sætter rentestigningerne på pause og begynder at sætte kursen i den modsatte retning.

Mange af disse makroøkonomiske anliggender kan man aldrig vide sig sikker på, og det er derfor farligt at antage, at det går i en bestemt retning. For at overvinde disse fristelser skal investorerne tænke i sandsynlighed. Spørgsmålet bør ikke være "hvordan reagerer markedet som det næste?", men mere "er aktiverne prissat fornuftigt i forhold til det aktuelle miljø?"

Mens vi tager hul på 2023, er der blandt investorerne en stemning og en fornemmelse om en nær fremtid med faldende bear-markeder, som er på sit højeste, siden man begyndte at spore sådanne data for 35 år siden. Hvis man ser på det med de kontrære briller, kunne det være noget positivt. Men selvom værdiansættelserne overordnet set har forbedret sig, er der mange aktiver, som fortsat ligger omkring deres reelle handelsværdi.

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger i dette dokument, herunder oplysninger om resultater og statistik, er med forbehold for ændringer. Information om aktuelt afkast og priser findes på beskrivelsessiden for de enkelte porteføljer. Ved udarbejdelsen af dette materiale har Saxo Bank ikke taget hensyn til bestemte modtageres investeringsformål, særlige investeringsmål, økonomiske situation eller særlige behov og krav, og intet heri udgør en anbefaling til en modtager om at investere eller frasælge på en bestemt måde, og Saxo Bank påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, modtagere måtte pådrage sig i forbindelse med en handel, der udføres i overensstemmelse med, hvad der opfattes som en anbefaling. Alle investeringer indebærer en risiko og kan resultere i både gevinst og tab, hvorfor der er risiko for tab af det samlede indskud. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til valutaer, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan derfor svinge både kraftigt og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og alle modtagere af denne information bør, inden gennemførelsen af en investering, et salg eller en transaktion, nøje overveje deres finansielle situation og kontakte en finansiel rådgiver for at forstå risiciene og sikre sig, at handlen er egnet til dem. Enhver henvisning heri til eventuelle risici er ikke og skal ikke opfattes som udtømmende oplysninger om risici eller en udtømmende beskrivelse af sådanne risici. En holdningstilkendegivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Saxo Banks holdning, og alle holdningstilkendegivelser kan ændres uden varsel (forudgående eller efterfølgende).

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.