Tesla står til at stige 11 % på trods af lavere end ventet vækst

Tesla står til at stige 11 % på trods af lavere end ventet vækst

Fokusaktie
Oskar Bernhardtsen
Oskar Barner Bernhardtsen

Nordisk investeringsstrateg

Tesla står til at stige 11 % på trods af lavere end ventet vækst

Tesla leverede i går aftes deres 3. kvartalsregnskab, og på trods af at omsætningen faktisk kom ind en smule under, hvad der var ventet, bliver aktien sendt op med 11 % i det amerikanske pre-marked.

Der er dog god grund til den store stigning i aktiekursen, som vi mener er berettiget, da Tesla har fået vendt tendensen, som vi har set hos virksomheden i de seneste år omkring faldende profitabilitet.

Som det kan ses i tabellen nedenfor, har Tesla de seneste år og kvartaler set en faldende EBITDA-margin, der i 2. kvartal 2024 var helt nede på 14,4 % efter at have toppen på næsten 27 % i 2. kvartal 2022.

Det betyder med andre ord, at Tesla i starten af 2022 havde 27 USD tilbage på bundlinjen før skat, renter og afskrivninger, når de omsatte for 100 USD, hvor de i 2. kvartal 2024 kun havde 14,4 USD tilbage på bundlinjen, når virksomheden omsatte for 100 USD.

Dette var en bekymrende tendens, da Tesla derfor nærmest hvert kvartal blev mindre og mindre profitable relativt til deres omsætning.

Dog har Tesla, mod forventning, forbedret deres EBITDA-margin markant i 3. kvartal 2024 til hele 18,5 %, hvilket er den højeste margin i over et år. Det betyder altså, at profitabiliteten i Tesla ser ud til at være under bedring, og at den negative tendens i profitabiliteten er brudt ved dette kvartalsregnskab.

Netop dette mener vi er hovedgrunden til, at markedet sender aktien så markant op på trods af, at Teslas omsætning ”kun” vokser med 8 %, hvor markedet havde ventet ca. 10 % årlig omsætningsvækst for kvartalet.

Desuden udtalte Elon Musk i regnskabskaldet i går aftes, at Tesla venter at sælge 20-30 % flere biler i 2025, hvor markedet i dag venter en vækst på ca. 15 %, hvilket også er med til at sende aktien op, da virksomhedens egne forventninger til det kommende år er højere end, hvad den gennemsnitlige analytiker, der dækker aktien, forventer.

tesla 1
Kilde: Tesla

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere oplysninger.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.