Medium-GettyImages-1397047877

Opvarmning til NVIDIAs regnskab - kan AI festen fortsætte?

Aktier
Oskar Bernhardtsen
Oskar Barner Bernhardtsen

Nordisk investeringsstrateg

Opvarmning til NVIDIAs regnskab - kan AI festen fortsætte?

Som verdens mest værdifulde virksomhed, fylder NVIDIA nu hele 7,6 % i det ”brede” SP500 indeks og over 14 % af det teknologitunge NASDAQ100 indeks.

Den grund alene betyder, at man som investor bliver nødt til at følge regnskabet onsdag aften, da resultatet, næsten lige meget hvad, vil komme til at påvirke både amerikanske og europæiske aktieindeks.

Ud over det, er der i de sidste par uger kommet tvivl om de tårnhøje værdiansættelser i AI-aktierne, efter især Metas regnskab, der siden da er faldet ca. 20 %. Derfor bliver NVIDIAs udmeldinger omkring chipefterspørgslen til næste år det absolut vigtigste at holde øje med som investor. Udtalelser, der kan enten be- eller afkræfte de store vækstforventninger, kan sætte gang i store kursudsving for hele teknologisektoren.

Som vist nedenfor, er NVIDIAs officielle forventning til regnskabet 54 mia. USD i omsætning og en justeret bruttomargin på 73,5 %. Her ligger markedsforventninger på 55,2 mia. USD i omsætning og en justeret bruttomargin på 73,7 %. Med andre ord er forventningerne til NVIDIA høje, og det er allerede nu indregnet, at NVIDIA endnu engang skal slå deres egne forventninger.

NVIDIA 0
Kilde: NVIDIA Q2 FY26 regnskab - (Kalenderår 2025)

Markedets forventninger til NVIDIAs omsætning svarer til en årlig vækst på 57,4 %. Selvom dette er en exceptionel høj vækst for et så stort selskab, er det en væsentlig lavere vækst end hvad NVIDIA har leveret siden den store AI bølge startede i 2023.

Som vist nedenfor, er NVIDIA ventet at forsætte deres årlige omsætningsvækst på ca. 50 % det næste års tid, og derfor er det store spørgsmål man som investor skal stille sig selv, hvorvidt NVIDIA faktisk formår at leve op til markeds forventninger til 2026 og 2027? Lever man ikke op til dette, kan det potentielt betyde store kursfald for NVIDIA aktien.

NVIDIA 2
Kilde: Bloomberg, Saxo Bank, forventninger er fra Bloomberg per 17-11-2025.

En anden vigtig faktor man bør holde øje med hos NVIDIA, er virksomhedens ”forrentning af deres investerede kapital” (ROIC).  ROIC måler kort fortalt, hvad NVIDIA får ud af de penge de har investeret i virksomheden. I dag ligger NVIDIAs ROIC på over 100%, hvilket, selv for teknologiindustrien, er ”uhørt” højt. Dette kan være med til at forsvare den høje værdiansættelse af NVIDIA, men samtidig kan en faldende ROIC komme til at straffe aktiekursen.

Derfor bør man som investor også her holde øje med om NVIDIA i løbet af næste år kommer til at se en faldende ROIC som følge af højere konkurrence i AI-chipindustrien.

NVIDIA 1
Kilde: Bloomberg, Saxo Bank.

Ansvarsfraskrivelse for indhold

Ingen af oplysningerne på dette websted udgør et tilbud, en opfordring eller godkendelse til at købe eller sælge et finansielt instrument, og det er heller ikke finansiel, investerings- eller handelsrådgivning. Saxo Bank A/S og dets enheder i Saxo Bank Group leverer kun eksekveringstjenester, hvor alle handler og investeringer er baseret på selvstyrende beslutninger. Analyse-, forsknings- og uddannelsesindhold er kun til informationsformål og bør ikke betragtes som råd eller anbefaling.

Saxos indhold kan afspejle forfatterens personlige synspunkter, som kan ændres uden varsel. Omtaler af specifikke finansielle produkter er kun til illustrative formål og kan tjene til at præcisere emner om finansiel forståelse. Indhold, der er klassificeret som investeringsanalyser, er markedsføringsmateriale og opfylder ikke de juridiske krav til uafhængig analyse.

Før du træffer investeringsbeslutninger, bør du vurdere din egen økonomiske situation, behov og mål og overveje at søge uafhængig professionel rådgivning. Saxo Bank garanterer ikke for nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, der gives, og påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl, udeladelser, tab eller skader som følge af brugen af disse oplysninger.

Se vores fulde ansvarsfraskrivelse og meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse for flere oplysninger.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.