Balancerede

Balancerede ETF-porteføljer (DKK) – Kommentar til 4. kvartal 2022

SaxoSelect Commentary
AktivklasserAktier (fra udviklede lande og nye vækstmarkeder), obligationer, ikke-traditionelle
InstrumenterETF’er
Investeringsstil Makro, diversificeret investeringsfokus
Afkast for kvartalet (efter omkostninger)
Defensiv-0,3%
Moderat-defensiv
0%
Moderat0,4%
Aggressiv0,9%
Aggressiv-vækst
1,2%

Markedsoversigt

Efter et kort pusterum oven på fald i markederne i oktober og november viste december sig at blive endnu en skuffende måned med hensyn til aktieafkast. Dette blev afrundingen på et ekstremt udfordrende år på tværs af markederne, hvor aktier gav det dårligste afkast siden 2008, og de globale statsobligationer oplevede deres første bear-marked i 70 år. Statsobligationer fungerer typisk som en stødpude for investorer, idet de kan afdæmpe effekten af udsving i et usikkert miljø. Dette viste sig ikke at være tilfældet i 2022, hvor den højere og mere vedholdende inflation fik centralbankerne til at hæve renten yderligere og til et højere niveau, end man forventede ved årets begyndelse. Den deraf følgende stigning i renterne på statsobligations- og kreditmarkederne medførte det dårligste afkast i en hel generation.

Råvaremarkederne var et af de få områder, der genererede positive afkast i løbet af året, hvor den tragiske krig i Ukraine fik priserne på energi og fødevarer til at stige. I årets sidste kvartal gik energimarkederne dog i nogen grad tilbage efter disse stigninger som reaktion på udsigten til en meget mildere vinter i Europa samt de tiltag, der blev gjort for at reducere efterspørgslen, hvilket tilsammen gjorde, at gaslagrene forblev relativt fyldte. Et af hovedtrækkene ved 2022 var de betydeligt bedre resultater fra værdi-orienterede aktiesektorer i forhold til de mere rentefølsomme vækst-sektorer. Dette forblev et tema gennem det sidste kvartal samlet set.

I tillæg til den negative indvirkning af den højere rente var vækstaktier, særligt inden for teknologisektoren, blevet stadig dyrere med hensyn til deres værdiansættelser, da vi gik ind i 2022. Asiatiske aktier gjorde det bemærkelsesværdigt godt i det sidste kvartal, hvilket blev drevet af de lempede COVID-19-kontrolforanstaltninger i Kina. Opsvinget i asiatiske aktier sidst på året stod i skarp kontrast til de bevægelser, vi så i årets første tre kvartaler, hvor disse aktier stod for nogle af de største fald.

Trods en svagere afslutning på året, viste USD sig som et lyspunkt for investorerne i 2022. Den nød godt af sin traditionelle status som ”safe haven-valuta” samt af et miljø med stigende renter i USA. I modsætning til USD faldt GBP året igennem sammen med de britiske statsobligationer, grundet investorernes risikoaversion og de ekstreme niveauer af usikkerhed, som efterårets "mini-budget"-forslag gav anledning til.

Porteføljeudvikling

Afkast efter omkostningerDefensivModerat-defensivModeratAggressivAggressiv-vækst
Oktober0,3%0,8%1,3%2,2%2,9%
November1,7%2,1%2,4%2,5%2,7%
December-2,3%-2,9%-3,1%-3,7%-4,1%
Siden oprettelsen (februar 2017)3,7%10,8%21,12%29%36,2%

Porteføljerne leverede afkast for kvartalet, som lå i det flade til positive område, hvor de højere risikoprofiler gav større afkast end de lavere risikoprofiler. Inden for aktieområdet var det primært de europæiske aktier, der bidrog til afkastet, efterfulgt af aktier fra Asien/Stillehavsområdet. På rentemarkederne gav statsobligationerne blandede afkast. Gældsinstrumenter på nye vækstmarkeder gav det største afkast, mens amerikanske og europæiske statsobligationer lå i det flade til negative område. Afkastet fra råvarer var negativt, mens guld sluttede kvartalet uden hverken stigning eller fald.

Porteføljeallokering (pr. 16. december 2022)

q4-22-balanced-dkk-defensive

q4-22-balanced-dkk-moderate-D

q4-22-balanced-dkk-moderate

q4-22-balanced-dkk-aggressive-G

q4-22-balanced-dkk-aggressive

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger i dette dokument, herunder oplysninger om resultater og statistik, er med forbehold for ændringer. Information om aktuelt afkast og priser findes på beskrivelsessiden for de enkelte porteføljer. Ved udarbejdelsen af dette materiale har Saxo Bank ikke taget hensyn til bestemte modtageres investeringsformål, særlige investeringsmål, økonomiske situation eller særlige behov og krav, og intet heri udgør en anbefaling til en modtager om at investere eller frasælge på en bestemt måde, og Saxo Bank påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, modtagere måtte pådrage sig i forbindelse med en handel, der udføres i overensstemmelse med, hvad der opfattes som en anbefaling. Alle investeringer indebærer en risiko og kan resultere i både gevinst og tab, hvorfor der er risiko for tab af det samlede indskud. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til valutaer, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan derfor svinge både kraftigt og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og alle modtagere af denne information bør, inden gennemførelsen af en investering, et salg eller en transaktion, nøje overveje deres finansielle situation og kontakte en finansiel rådgiver for at forstå risiciene og sikre sig, at handlen er egnet til dem. Enhver henvisning heri til eventuelle risici er ikke og skal ikke opfattes som udtømmende oplysninger om risici eller en udtømmende beskrivelse af sådanne risici. En holdningstilkendegivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Saxo Banks holdning, og alle holdningstilkendegivelser kan ændres uden varsel (forudgående eller efterfølgende).

De balancerede SaxoSelect-porteføljer udbydes af Saxo Bank. BlackRocks data, som anvendes af Saxo Bank til at sammensætte de balancerede SaxoSelect-porteføljer, er baseret på bestemte interne antagelser, og BlackRock har ikke taget investorers individuelle behov og risikovillighed i betragtning ved udarbejdelsen af indholdet af disse data. BlackRocks data er derfor kun beregnet til information og skal ikke opfattes som investeringsrådgivning, et tilbud om salg eller en opfordring til at købe de nævnte værdipapirer. BlackRocks data er ikke udarbejdet i overensstemmelse med lovkrav beregnet til fremme af investeringsdatas uafhængighed, og er desuden ikke underlagt noget forbud mod handel forud for overdragelsen af data til Saxo Bank, hvorfor dette som sådan betragtes som markedsføringskommunikation til Saxo Bank. 

iShares og BlackRock er registrerede varemærker tilhørende BlackRock, Inc. og selskabets tilknyttede virksomheder, hvorfor de anvendes under licens. BlackRock er ikke tilknyttet Saxo Bank. BlackRock fremsætter ingen anbefalinger eller garantier med hensyn til egnethedstesten af at investere i produkter, porteføljer og tjenester udbudt af Saxo Bank eller Saxo Banks tilknyttede virksomheder. BlackRock har ingen forpligtelse og intet ansvar i forbindelse med drift, markedsføring, distribution og salg af produkter, porteføljer og tjenester udbudt af Saxo Bank eller Saxo Banks tilknyttede virksomheder, og BlackRock har ingen forpligtelse og intet ansvar over for Saxo Banks kunder.

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Al handel og investering indebærer risici, herunder, men ikke begrænset til, risikoen for at miste hele det investerede beløb.

Oplysninger på vores internationale hjemmeside (som valgt fra globus-menuen) er tilgængelige over hele verden og vedrører Saxo Bank A/S som moderselskabet i Saxo Bank Group. Enhver omtale af Saxo Bank Group henviser til den samlede organisation, herunder datterselskaber og filialer under Saxo Bank A/S. Kundeaftaler indgås med den relevante Saxo-enhed baseret på dit bopælsland og er underlagt de gældende love i den pågældende enheds jurisdiktion.

Apple og Apple-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande. App Store er et servicemærke tilhørende Apple Inc. Google Play og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google LLC.