Nasdaq

Nasdaq DW Global Momentum – Kommentar til 4. kvartal 2022

SaxoSelect Commentaries
Handlede instrumenterAktier
AktivklasserGlobale aktier (inkl. nye vækstmarkeder, ekskl. amerikanske selskaber)
Investeringsstil Systematisk investering baseret på aktiers relative styrke
Afkast for kvartalet8,67% (efter omkostninger)
Volatilitet omregnet til årsrate (siden oprettelse)23%

Markedsoversigt

4. kvt. 2022

De globale aktiemarkeder viste fornyet fremgang i 4. kvartal efter at være faldet gennem store dele af 2022 på baggrund af aggressive stramninger af pengepolitik fra mange af verdens centralbanker. Der har været tegn på afdæmpet inflation i fjerde kvartal, hvilket kan give centralbankerne en mulighed for at løsne op for deres stramme tilgang til rentepolitikken i de kommende måneder. Dette ville være en kærkommen udvikling og kan føre til et mere favorabelt miljø for aktier det kommende år.

Set ud fra et sektorperspektiv er eksponeringen aktuelt allokeret som følger: finans (25%), sundhed (13%) og cyklisk forbrug (11%). De sektorer, hvor der aktuelt er mindst eksponering omfatter forsyningsselskaber (4%), telekommunikation (5%) og energi (6%).

Fordelt på lande er den største eksponering i øjeblikket til Storbritannien og Nordirland (13%), Indien (13%), Brasilien (9%), Danmark (8%) og Holland (8%). Der er fortsat en bemærkelsesværdig undervægt i Kina grundet landets svage relative styrke, selvom der også har været tegn på forbedring i landet.

Regionalt set hælder eksponeringen i øjeblikket mod Europa (47%) og Latinamerika (26%). Denne strategi er ikke geografisk begrænset, så eksponeringen vil forandre sig over tid, afhængigt af hvor der observeres områder med styrke. Aktuelt er omkring 60 procent af porteføljen allokeret på udviklede markeder og 40 procent på nye vækstmarkeder.

Porteføljeudvikling (efter omkostninger)

Oktober
6,79%
November
6,49%
December
-4,44%

De 10 største porteføljebeholdninger (pr. 31. december 2022)

BeholdningVægt (%)
Novo Nordisk4,56%
ICICI Bank4,27%
Tenaris3,96%
Tata Motors3,40%
UBS Group3,13%
ABB LTD3,04%
Genmab3,04%
Mitsubishi UFJ Financial3,03%
Diageo3,00%
Equinor2,85%

Positioner med det bedste afkast (bemærk, at positionerne muligvis ikke har været en del af beholdningen i hele kvartalet, men at det viste afkast er for hele kvartalet)

  • (+48,22%) Mitsubishi UFJ Financial Group, Inc. fungerer som holdingselskab for banken MUFG Bank, Ltd. der yder diverse finansielle ydelser i Japan, USA, Europa, Asien/Stillehavsområdet og internationalt. Mitsubishi UFJ Financial Group, Inc. blev grundlagt i 1880 og har hovedkontor i Tokyo, Japan.

  • (+37,47%) Tenaris S.A. producerer og sælger sammen med sine datterselskaber ekstruderede og svejsede stålrørsprodukter og leverer relaterede tjenester til olie- og gasindustrien samt andre industrielle områder. Tenaris S.A. blev stiftet i 2001 og er baseret i Luxembourg, Luxembourg.

  • (+35,84%) Novo Nordisk A/S er en medicinalvirksomhed, der beskæftiger sig med forskning, udvikling, fremstilling og markedsføring af medicinalvarer over hele verden. Selskabet blev grundlagt i 1923 og har hovedkontor i Bagsværd, Danmark.

  • (+31,90%) Genmab A/S udvikler antistofterapi til behandling af kræft og andre sygdomme primært i Denmark. Genmab A/S blev grundlagt i 1999 og har hovedkontor i København, Danmark.

  • (+28,67%) UBS Group AG leverer finansiel rådgivning og finansielle løsninger til private, institutionelle kunder og erhvervskunder over hele verden. UBS Group AG blev grundlagt i 1862 og har hovedkontor i Zürich, Schweiz.

Positioner med det dårligste afkast (bemærk, at positionerne muligvis ikke har været en del af beholdningen i hele kvartalet, men at det viste afkast er for hele kvartalet)

  • (-23,68%) Daqo New Energy Corp. fremstiller og sælger sammen med sine datterselskaber polysilicium til producenter af solcelleprodukter i Kina. Daqo New Energy Corp. blev grundlagt i 2006 og har hovedkontor i Shanghai, Kina.

  • (-16,71%) Perusahaan Perseroan (Persero) PT Telekomunikasi Indonesia Tbk leverer telekommunikations-, informatik- og netværkstjenester over hele verden. Selskabet blev grundlagt i 1884 og har hovedkontor i Bandung, Indonesien.

  • (-10,20%) MakeMyTrip Limited, et online rejseselskab, sælger rejseprodukter og -løsninger i Indien, USA, Singapore, Malaysia, Thailand, De Forenede Arabiske Emirater, Peru, Colombia, Vietnam og Indonesien. MakeMyTrip Limited blev stiftet i 2000 og har hovedkontor i Gurugram, Indien.

  • (-9,16%) Sociedad Química y Minera de Chile S.A. producerer og distribuerer specialnæringsstoffer til planter, jod og derivater deraf, litium og derivater deraf, kaliumklorid og -sulfat, industrikemikalier og andre produkter og ydelser. Sociedad Química y Minera de Chile S.A. blev grundlagt i 1968 og har hovedkontor i Santiago, Chile.

  • (7,06%) ICON Public Limited Company er en klinisk forskningsorganisation, der leverer outsourcede udviklings- og kommercialiseringstjenester i Irland, resten af Europa, USA og internationalt. Selskabet blev grundlagt i 1990 og har hovedkontor i Dublin, Irland.

Forventninger

Historisk set har fald på markederne i den størrelsesorden, vi oplevede i 2022, ofte ført til favorable investeringsmuligheder. Det vil sandsynligvis også være tilfældet denne gang. Afkastet på denne strategi – og på de globale aktiemarkeder generelt – i fjerde kvartal antyder, at dette opsving allerede er i gang. Noget af den modvind, vi har oplevet i form af høj inflation, vedvarende udfordringer i forsyningskæderne og de dårlige resultater fra Kina, har potentiale til at aftage og blive bedre fremadrettet.

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger i dette dokument, herunder oplysninger om resultater og statistik, er med forbehold for ændringer. Information om aktuelt afkast og priser findes på beskrivelsessiden for de enkelte porteføljer. Ved udarbejdelsen af dette materiale har Saxo Bank ikke taget hensyn til bestemte modtageres investeringsformål, særlige investeringsmål, økonomiske situation eller særlige behov og krav, og intet heri udgør en anbefaling til en modtager om at investere eller frasælge på en bestemt måde, og Saxo Bank påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, modtagere måtte pådrage sig i forbindelse med en handel, der udføres i overensstemmelse med, hvad der opfattes som en anbefaling. Alle investeringer indebærer en risiko og kan resultere i både gevinst og tab, hvorfor der er risiko for tab af det samlede indskud. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til valutaer, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan derfor svinge både kraftigt og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og alle modtagere af denne information bør, inden gennemførelsen af en investering, et salg eller en transaktion, nøje overveje deres finansielle situation og kontakte en finansiel rådgiver for at forstå risiciene og sikre sig, at handlen er egnet til dem. Enhver henvisning heri til eventuelle risici er ikke og skal ikke opfattes som udtømmende oplysninger om risici eller en udtømmende beskrivelse af sådanne risici. En holdningstilkendegivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Saxo Banks holdning, og alle holdningstilkendegivelser kan ændres uden varsel (forudgående eller efterfølgende).

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.