Uro i de europæiske banker – hvad sker der, og hvilke muligheder er der? Uro i de europæiske banker – hvad sker der, og hvilke muligheder er der? Uro i de europæiske banker – hvad sker der, og hvilke muligheder er der?

Uro i de europæiske banker – hvad sker der, og hvilke muligheder er der?

Macro
Oskar Barner Bernhardtsen

Investment strategist

Oversigt:  Efter Silicon Valley Banks (SVB) kollaps i USA er de europæiske bankaktier kommet under fornyet pres i takt med, at frygten for banksektoren vokser og EuroStoxx-bankindekset falder med mere end 8 %. Vi vil i denne artikel se nærmere på, hvad der har ført os til denne situation, samt hvad man skal være opmærksom på i markedsudviklingen, og hvorfor Saxo Bank som finansiel institution i disse tider betragtes som en sikker og stabil institution.


Hvad sker der på markederne nu?

Da den amerikanske bank SVB kollapsede i sidste uge, trådte de amerikanske myndigheder til for at undgå yderligere panik i det finansielle system, samt for at undgå en bredere negativ indvirkning i den finansielle sektor. Nye likviditetsforanstaltninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og meddelelsen om, at både SVB's og Signature Banks indskydere ville få garanteret deres indskud af staten, skulle beskytte banksektoren og det finansielle system imod panik.

Det vi ser lige nu, er imidlertid yderligere uro på markederne, i takt med at markederne stadig er udfordret med de forværrede finansielle vilkår og frygten for afsmitning i banksektoren uden for det amerikanske marked. Alt dette sker på baggrund af den meget høje inflation, som centralbankerne stadig bliver nødt til at håndtere ved evt. at sætte renten yderligere op.

Der er stadig stor gearing i systemet, og likviditeten på interbankmarkederne er ved at tørre ud. Volatilitet kan være selvforstærkende og betyde yderligere volatilitet i fremtiden. På den måde kan markedet og frygten ende i en spiral, der kan være vanskelig at stoppe før de finansielle myndigheder, blander sig, som de gjorde i USA med SVB.

Set på tværs af aktiverne har aktier og obligationer klaret sig bedre, end de burde have gjort under de renteforhøjelser vi har set fra centralbankerne det sidste års tid. Værdiansættelserne i den finansielle sektor har især været i høj kurs, hvilket har gjort sektoren sårbar over for en ”reprisning”.

Stoxx 600-bankerne er faldet 15 % siden SVB-historien ramte i sidste uge, men indekset er stadig steget med 23 % fra slutningen af september 2022 (som illustreret i grafen nedenfor). På en måde kan man sige, at dette i nogens øjne var længe ventet og dermed nødvendigt, selv om den måde begivenhederne og markedet udfolder sig på, langt fra er optimal.

Source: Bloomberg

Hvilke muligheder har du i den nuværende markedssituation?

Hvis du ønsker en simpel metode med lav risiko til at opnå et afkast på dine penge, kan du beholde dine midler som kontanter hos Saxo Bank. Saxo Bank tilbyder meget konkurrencedygtige rentesatser på både danske kroner, euro og US dollars.

For de aktieinvestorer, der ønsker at reducere deres samlede risiko, kunne man se nærmere på obligationer med kort løbetid eller overveje at stå kontant. Investorer der er interesserede i at lære, hvad obligationer er, samt hvad obliogationer kan betyde for en portefølje i forhold til afkast og porteføljediversificering, kan finde mere information på vores nye obligationsside her.

En anden mulighed for at tilføje obligationer til en portefølje, er ved at købe en obligations-ETF. Eksempler på obligations-ETF’er kunne være disse: iShares 20+ Year Treasury Bond Fund og iShares USD Treasury 7-10 Year UCITS ETF.

Saxo Banks aktiestrategichef Peter Garnry skrev i et notat, at small caps aktier altid er en større risiko, når de finansielle vilkår strammes. Af samme årsag bør investorer overveje at reducere eksponeringen mod small caps, hvis markedsuroen spreder sig. Kvalitetsvirksomheder med et lavt niveau af gæld, højt afkast af investeret kapital og markedsledende positioner, bør foretrækkes i disse tider. Eksempler på ETF'er, der giver eksponering mod forskellige variationer af kvalitetsaktier, er FCF US Quality ETF, VanEck Morningstar Wide Moat og iShares Edge MSCI World Quality Factor UCITS ETF.

John Hardy, Saxo Banks valutastrategichef, mener at man skal se nærmer på at positionere sig mod såkaldte "Safe Havens", så som f.eks. den japanske yen og guld, som er de to mest bemærkelsesværdige ”sikre” positioner, der steg kraftigt, da fokusset på svage banker tyngede markederne.

Investorer, der ser situationen forværres, før den bliver bedre, kan se nærmere på hedgingstrategier ved f.eks. at tage en shortposition i markedet. Der er forskellige instrumenter til rådighed til dette formål på Saxo Banks investeringsplatforme, herunder ”Inverse index tracker-fonde”, der giver shorteksponering mod en bestemt sektor eller et bestemt indeks. Man kan også overveje at købe put-optioner på individuelle aktier eller et aktieindeks, hvilket svarer til, at købe en ”forsikring” imod markedsfald. Brug af en simpel indeks-CFD, hvor man shorter et bestemt indeks, kan også bruges som et hedge imod kursfald i markedet.

Tilføjelse af disse instrumenter til en traditionel aktieportefølje vil give afkast til at udligne tab under en yderligere nedtur på aktiemarkedet, og nogle af de ”inverse indeks trackers” vi foretrækker er: Lyxor S&P500 Daily Inverse UCITS ETF (DSP5:xpar), Lyxor CAC40 Daily 2x Inverse UCITS ETF (BX4:xpar), Xtrackers S&P500 2x Inverse Daily Swap UCITS ETF (DBPK:xetr) og Lyxor EuroStoxx 50 Daily 2x Inverse UCITS ETF (LSK8:xetr).

Hvis den nuværende situation ikke kommer ud af kontrol, er den ledende indikator i markedet, at se på korrelationer mellem bankaktiers kursbevægelser. Så længe alle bevægelser er ekstremt korrelerede, er markedet drevet af niveauet af frygt for den samlede banksektor samt makroøkonomisk udvikling. Så snart korrelationerne begynder at falde, er det, det første tegn på, at ”smarte penge” og fundamentale faktorer igen har taget styringen på markedsudviklingen.

Hvorfor kan man stole på Saxo Bank med sine penge

Saxo Bank tilbyder meget konkurrencedygtige renter på indlån og har truffet langsigtede strategiske beslutninger, der gør det muligt for os at være i en stærk finansiel position med en sund balance og en meget lav eksponering for bevægelser i de lange renter.

Saxo Bank har ingen realkreditlån eller erhvervslån på balancen, og er derfor ikke udsat for risici for kredittab fra disse aktiviteter. Kunder og partnere kan og bør fortsat have tillid til, at Saxo Bank er en ”sikker havn”, hvor de trygt kan placere deres indskud under disse uroligheder.

Ansvarsfraskrivelse

Saxo Bank Group leverer hver især "execution-only"-service samt adgang til Analysis, som giver en person mulighed for at se og/eller bruge det indhold, der er tilgængeligt på eller via websitet. Dette indhold er ikke beregnet til og ændrer eller videreudvikler ikke denne execution-only-service. En sådan adgang og brug er til hver en tid underlagt (i) vilkårene; (ii) den generelle ansvarsfraskrivelse; (iii) risikoadvarslen; (iv) spillereglerne og (v) notitser, der gælder for Saxo News & Research og/eller dets indhold ud over (hvor det er relevant) de vilkår, der beskytter brugen af links på websitet tilhørende et medlem af Saxo Bank-koncernen, hvormed der gives adgang til Saxo News & Research. Dette indhold stilles således ikke til rådighed som andet end information. Det er i særdeleshed ikke tiltænkt, at der skal ydes rådgivning, eller at oplysningerne følges uden anden baggrundsinformation eller støttes af nogen enhed i Saxo Bank-koncernen. Oplysningerne skal heller ikke opfattes som en opfordring eller incitament til at sælge eller købe finansielle instrumenter. Alle handler eller investeringer, som du foretager, skal være et resultat af dine egne uopfordrede, informerede og uafhængige beslutning. Som sådan er der ingen enheder i Saxo Bank-koncernen, der har været eller er erstatningspligtige for nogen tab, du måtte lide som følge af nogen investeringsbeslutning, som du foretager på baggrund af oplysninger, der er tilgængelige på Saxo News & Research, eller som følge af brugen af Saxo News & Research. Ordrer, der afgives, og handler, der effektueres, betragtes som værende givet eller effektueret for kundens regning, hvor enheden i Saxo Bank-koncernen agerer i den jurisdiktion, som kunden har bopæl i, og/eller som kunden har åbnet og vedligeholder sin handelskonto i. Saxo News & Research indeholder ikke (og skal ikke opfattes som indeholdende) finansiel, investeringsrelateret, skattemæssig eller handelsrelateret rådgivning eller rådgivning af nogen art, der tilbydes, anbefales eller støttes af Saxo Bank-koncernen, og skal ikke opfattes som en optegnelse af vores handelskurser eller som et tilbud, et incitament eller en opfordring til at tegne abonnement på eller sælge eller købe nogen finansielle instrumenter. I det omfang indhold bliver opfattet som investeringsanalyse, skal du notere og acceptere, at indholdet ikke er beregnet til og ikke er udarbejdet i overensstemmelse med lovkrav, der er udfærdiget til fremme af investeringsanalysers uafhængighed, og ikke som sådan betragtes som markedsføringsmæssig i henhold til den relevante lovgivning.

Læs vores ansvarsfraskrivelser:
Meddelelse om ikke-uafhængig investeringsanalyse (https://www.home.saxo/legal/niird/notification)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/legal/disclaimer/saxo-disclaimer)
Fuld ansvarsfraskrivelse (https://www.home.saxo/legal/saxoselect-disclaimer/disclaimer)

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.