Investeringsforeninger

Saxo Bank tilbyder alle de danske noterede investeringsforeninger, og Danmarks største udvalg af udenlandske!

En investeringsforening er en kollektiv måde at investere på. Alle investorenes penge bliver samlet og styret af en professionel porteføljemanager. Porteføljemanageren investerer i forskellige områder såsom, aktier, obligationer, ejendomme og meget andet, alt efter det overordnede investeringsobjekt.

Kategorier

Aktier

Europæiske aktier
Amerikanske aktier
Emerging Markets aktier
Asia ex-Japan aktier
Japan aktier

Obligationer

Europæiske obligationer
Emerging Markets obligationer
Amerikanske obligationer
Konverterbare obligationer
Globale obligationer
Inflationsindekserede
obligationer

Andre

Pengemarked
Naturressourcer
Ædelmetaller
Fast ejendom

Værdien på investeringsforeninger følger nøjagtig værdien af de underliggende aktiver i afdelingen og repræsenterer derfor altid prisen på de enkelte aktiver i afdelingen ved opgørelsestidspunktet.

Investeringsforeninger giver investor en stor spredning allerede fra første investering, i og med investor køber en andel i den overordnede beholdning for afdelingen. 

Afdelingerne investerer typisk bredt i et begrænset område. Det giver dig som investor, en mulighed for at opnå adgang, til svært tilgængelige markeder og samtidig få en bred diversifikation.

Saxo giver dig mulighed for at investere i både de danske investeringsforeninger men også store anerkendte forvaltere som AXA, BlackRock, Goldman Sachs, PIMCO, Schroder og mange andre.


Omkostninger:

  • Ingen kommission på udenlandske investeringsforeninger
  • 0,10 % i kommission på danske investeringsforeninger
  • Ingen depotgebyrer

Udenlandske investeringsforeninger

Handler i udenlandske investeringsforeninger sker på baggrund af den næst kommende opgørelse af de underliggende aktiver (indre værdi). Derfor kendes den endelige pris ikke når handlen indgås, men den afregnes til den nøjagtige værdi på de underliggende aktiver dagen derpå.

Ordre bliver eksekveret til investeringsforeningens nøjagtige værdi som typisk opgøres efter markedets lukketid. Handler bliver derfor typisk først gennemført dagen derpå og kan variere en anelse fra den sidst kendte indre værdi alt efter hvordan markedet har bevæget sig i den mellemliggende periode.

Enkelte investeringsforeninger har et minimumsinvesteringsbeløb.


Danske investeringsforeninger

Handel med danske noterede investeringsforeninger sker ved Nasdaq og bliver eksekveret samme dag, hvis placeret i markedets åbningstid. Ordre bliver eksekveret på samme måde som aktier, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen på handlen. Prisen vil dog altid være inden for Emission- og indløsningsprisen ved den enkle investeringsforening.

Det er nemt at åbne en konto

Bliv kunde med NemID

Oprettelsen tager under tre minutter

Indsæt penge

Med bankoverførsel eller kreditkort - minimumsindskud 10.000 kr.

Start din handel

Investér i danske aktier uden minimumskurtage