Tilbage
Details Cookies
Danmark
Vigtige oplysninger om marginprodukter

CFD'er er komplekse instrumenter og er forbundet med en høj risiko for at miste penge hurtigt på grund af gearing. 75 % af alle detailinvestorer mister penge, når de handler CFD'er via denne udbyder. Du bør overveje, om du har forstået, hvordan CFD'er, valutaprodukter og vores øvrige produkter fungerer, og om du har råd til at løbe risikoen for at miste dine penge.

Cookiepolitik

Dette websted anvender cookies for at tilbyde dig en bedre oplevelse, når du browser på webstedet, ved at aktivere, optimere og analysere driften af webstedet samt for at levere personligt tilpasset annoncer og give dig mulighed for at oprette forbindelse til sociale medier. Ved at vælge "Acceptér alle" giver du samtykke til brugen af cookies og den relaterede behandling af personoplysninger. Vælg "Administrer samtykke" for at administrere dine indstillinger for samtykke. Du kan til enhver tid ændre dine indstillinger eller trække dit samtykke tilbage via siden om cookiepolitik. Læs vores cookiepolitik her og vores persondatapolitik her

Saxo

Saxo Morningstar High Dividend EUR – Kommentarer til 3. kvartal 2021

SaxoSelect Commentaries
Handlede instrumenterAktier
AktivklasserGlobale aktier (ekskl. nye vækstmarkeder)
InvesteringsstilKvalitetsaktier med et attraktivt udbytte
Afkast fra udbytte4,01%
Afkast for kvartalet6,65% (efter omkostninger)
Volatilitet omregnet til årsrate (siden oprettelsen)
18,37%

Markedsoversigt

De globale stigninger i aktivpriser har mistet momentum på det seneste. Mens nogle aktiemarkeder fortsat giver beskedne gevinster, er det samlede afkast falmet i sammenligning med det, vi kender fra de seneste tider, og her er nye vækstmarkeder et af de særligt ømme punkter. Indtil videre er afkastene år-til-dato stadig gode og opsvinget efter pandemien intakt. Der er adskillige faktorer i spil, men de to fremtrædende påvirkninger er frygten for inflation og Kinas regulatoriske stramninger. 

Frygten for inflation har været til stede det meste af 2021, men betragtes alligevel fortsat som den største halerisiko – som potentielt kan afspore både aktier og obligationer. I den seneste tid har det medført dialog i centralbankerne om en gradvis nedtrapning af den lempelige pengepolitik. Mens nogle ser den stigende inflation som et tilbagespring, efter at priserne blev holdt nede i 2020, og/eller midlertidige problemer med forsyningskæderne, peger andre på, at de enorme finans- og pengepolitiske stimuli bidrager til en stigende inflation, som er strukturelt betinget. Genåbningen af virksomheder er endnu en bidragende faktor, selvom noget af dampen er gået af denne genåbning, da Delta-varianten fortsat giver økonomiske udfordringer. 

Kombinationen af bekymringer for stigende inflation og centralbankernes nedtrapning betyder stigende obligationsrenter. Dette var måske den mest bemærkelsesværdige bevægelse på finansmarkederne sidst i 3. kvartal 2021, som påvirkede afkastet fra både aktier og obligationer. 

For aktier er stigende obligationsrenter typisk lig med et tryk på aktiekurserne – alt andet lige – og det er præcis, hvad vi har set i tredje kvartal. Den åbenlyse undtagelse for dette var energiselskaberne, som oplevede endnu et betydeligt boost i afkastet, som blev underbygget af højere råvarepriser. Japan var endnu et sjældent lyspunkt. På minussiden er der observeret et bemærkelsesværdigt skift inden for kinesiske teknologiselskaber samt ejendomsgiganten Evergrandes potentielle konkurs. Disse udviklinger i Kina bragte en vis frygt for afsmitning med sig. En en frygt for, at det kunne trække hele kurven af nye vækstmarkeder med ned og praktisk talt neutralisere gevinsterne år-til-dato. Small cap-aktier faldt også sidst i kvartalet, og large cap-aktierne fik i nogen grad førerpositionen tilbage.

Når det gælder obligationer, skubber frygten for inflation renten opad, og det har hjulpet inflationsbeskyttede obligationer med at klare sig bedre end andre. På den anden side har nominelle statsobligationer ikke formået at opveje den seneste tids aktierisiko, hvilket generelt har medført beskedne negative afkast. Statsobligationer med længere løbetid er nu faldet betydeligt år-til-dato, mens obligationer fra nye vækstmarkeder i lokale valutaer også er faldet. Erhvervsobligationer af højere kvalitet klarer sig generelt bedre og viser overordnet set en flad udvikling trods en stigning i volatilitet. Valutaudviklingen har på det seneste vist styrke hos "sikre" valutaer som den amerikanske dollar.

Porteføljeudvikling (efter omkostninger)

Juli0,5%
Aug3,1%
Sep-0,5%
Oprettelse (juli 2018)32,12% (kumulativt afkast)

De 10 største porteføljebeholdninger (pr. 30/09/2021)
36,07% af den samlede portefølje

NavnVægt (%)
ING Groep NV3,85
Hubbell Inc3,83
National Bank of Canada3,78
Canadian Imperial Bank of Commerce3,74
Microsoft Corp3,69
Roche Holding AG3,56
Royal Bank of Canada3,49
Genuine Parts Co3,48
BCE Inc3,34
The Toronto-Dominion Bank3,31

Positioner med det bedste afkast 

  • Technology One Ltd : Technology One er en af de største børsnoterede softwarevirksomheder i Australien, og de har kontorer i seks lande. Technology One udvikler brugervenlige softwareprodukter til virksomheder, som er dybt integreret i kundernes IT-infrastruktur. Selskabet har flere end 1.000 kunder fordelt på syv industrisegmenter: statslige og lokale myndigheder, finansielle ydelser, uddannelse, sundheds- og socialtjenester, forsyning og administrerede tjenester.

  • Pfizer Inc: Pfizer er et af verdens største medicinalfirmaer med en årsomsætning i omegnen af USD 50 milliarder. Pfizer er også en af de virksomheder, der investerer mest i forskning og udvikling, med USD 8 milliarder årligt. Mens Pfizer tidligere har solgt mange typer af sundhedsprodukter og kemikalier, er det nu receptpligtig medicin og vacciner, der tegner sig for størstedelen af omsætningen. Blandt de mest solgte produkter er pneumonokokvaccinen Prevnar 13, kræftmedicinen Ibrance, den blodfortyndende medicin Eliquis og det immunsuppressive lægemiddel Xeljanz. Pfizer sælger disse produkter globalt, og den internationale salg tegner sig for tæt på 50% af den samlede omsætning. Ny vækstmarkeder tegner sig for en væsentlig del af den internationale omsætning.

  • ING Groep NV: ING opstod med fusionen mellem den hollandske postbank og NN Insurance i 1991. ING har opbygget en global tilstedeværelse gennem en række yderligere opkøb. Finanskrisen i 2008 tvang ING til at søge om hjælp fra staten. En forudsætning for dette var, at ING skulle adskille sine bank- og forsikringsaktiviteter, og det fik ING til at vende tilbage til kun at være bank. ING er førende på markedet for bankaktiviteter i Holland og Belgien og driver desuden en række digitale banker i Europa og Australien. Bankens globale engrosbankvirksomhed har navnlig fokus på udlån.

  • Compass Minerals International Inc: Compass Minerals producerer to primære produkter: salt og specialgødning. Blandt selskabets vigtigste aktiver er stensaltminer i Ontario, Louisiana og Storbritannien samt udvindingsaktiviteter ved Great Salt Lake i Utah. Selskabets saltprodukter anvendes som vejsalt, hvor slutkunderne er både industrivirksomheder og forbrugere. Selskabet sælger også kaliumsulfat, som anvendes af avlere af højværdiafgrøder, der ikke tåler almindeligt kaliumkarbonat.

  • Huntington Bancshares Inc: Huntington Bancshares er en regional bank i form af et holdingselskab, som har hovedkvarter i Columbus, Ohio. Banken har et netværk af filialer og kontantautomater på tværs af otte delstater i Midtvesten. Huntington National Bank er grundlagt i 1866 og leverer sammen med sine tilknyttede selskaber banktjenesteydelser til forbrugere, små virksomheder, erhverv, finansstyring, formueforvaltning, mæglervirksomhed, forvaltning af aktiver samt forsikringstjenesteydelser. Huntington leverer også tjenesteydelser til bilforhandlere, udstyrsfinansiering, nationale clearing- og kapitalmarkedstjenester, som rækker ud over kernestaterne.

Positioner med det laveste afkast:

  • Magellan Midstream Partners LP: Magellan Midstream Partners er et amerikansk selskab, der ejer rørledninger og lagerterminaler i den centrale og østlige del af USA. Selskabets aktiver transporterer, lagrer og distribuerer raffinerede olieprodukter og råolie og indtjener pengestrømme baseret på gebyrer. Dets aktiver omfatter landets længste netværk af olierørledninger, terminallagre og adskillige råolieledninger. Raffinerede produkter tegner sig for omkring 55% af overskudsgraden, hvor balancen er delt mellem råolieledninger og marineterminaler.

  • The Toronto-Dominion Bank: Toronto-Dominion er den ene af Canadas to største banker, og den driver tre forretningssegmenter: Detailbankvirksomhed i Canada, Detailbank-virksomhed i USA og engrosbankvirksomhed. Bankens forretning i USA strækker sig fra Maine til Florida, med en stærk tilstedeværelse i det nordøstlige USA. De har også en ejerandel på 42% i TD Ameritrade, en discountmægler.

  • British American Tobacco PLC: Efter opkøbet af Reynolds American er der dødt løb mellem British American Tobacco og Philip Morris International om at være det største børsnoterede globale tobaksselskab – BAT ligger en smule over PMI på nettoomsætning, men en smule under på volumen. British Americans "Global Drive Brands" er Dunhill, Kent, Pall Mall, Lucky Strike og Rothmans, og virksomheden ejer også Newport og Camel i USA. Virksomheden sælger også e-cigaretter med damp, herunder brandet Vype, opvarmet tobak (Glo) samt rulletobak og-tilbehør samt røgfri tobaksprodukter. Selskabet ejer 31% af ITC Limited, Indiens førende cigaretproducent.

  • Sanofi SA: Sanofi udvikler og markedsfører lægemidler med fokus på onkologi, immunologi, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og vacciner. Selskabets beslutning ved udgangen af 2019 om at trække sig ud af området for kardiometaboliske sygdomme vil dog sandsynligvis reducere selskabets tilstedeværelse inden for dette store behandlingsområde. Selskabets produktudbud omfatter en bred vifte af lægemidler. Lantus, produktet med den højeste omsætning, udgør knap 8% af den samlede omsætning. Ca. 30% af den samlede omsætning kommer fra USA og 25% fra Europa. Nye vækstmarkeder tegner sig for hovedparten af den resterende del af omsætningen.

  • Enterprise Products Partners LP: Enterprise Products Partners er et amerikansk MLP-selskab (master limited partnership), der transporterer og behandler naturgas, flydende naturgas, råolie, raffinerede produkter og petrokemikalier. Det er et af de største midtstrømsselskaber og det servicerer de fleste olieproducerende områder i det kontinentale USA. Enterprise er især dominerende på NGL-markedet og er en af de få MLP-selskaber, der leverer midtstrømstjenester på tværs af hele kulbrinte-værdikæden.
     

Forventninger

Det understøttende miljø udvikler sig hurtigt, og alle synes i øjeblikket at holde øje med inflationen. For hvad angår opsvinget, ligger størstedelen af det cykliske opsving nu muligvis bag os, selvom der stadig kan ses positive ting. 

Når vi ser fremad, opmuntres mange markedsdeltagere stadig af det økonomiske opsving med stærke indtjeninger hos virksomhederne og lave renter, og de fortsætter derfor med at investere for fuld fart. Andre begynder at stille spørgsmålstegn ved opsvingets langtidsholdbarhed. Denne type gaffeldeling blandt markedsdeltagerne er ganske normal på dette stadie af et opsving, hvor den økonomiske modning tiltager, og den positive datastrøm i nogen grad aftager. I denne henseende er porteføljen bredt positioneret til en fortsættelse af det økonomiske opsving, hvor der foretages reduktioner i nogle af de cykliske positioner, og der fastholdes en defensiv ballast.

Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger i dette dokument, herunder oplysninger om resultater og statistik, er med forbehold for ændringer. Information om aktuelt afkast og priser findes på beskrivelsessiden for de enkelte porteføljer. Ved udarbejdelsen af dette materiale har Saxo Bank ikke taget hensyn til bestemte modtageres investeringsformål, særlige investeringsmål, økonomiske situation eller særlige behov og krav, og intet heri udgør en anbefaling til en modtager om at investere eller frasælge på en bestemt måde, og Saxo Bank påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, modtagere måtte pådrage sig i forbindelse med en handel, der udføres i overensstemmelse med, hvad der opfattes som en anbefaling. Alle investeringer indebærer en risiko og kan resultere i både gevinst og tab, hvorfor der er risiko for tab af det samlede indskud. Særligt investeringer i gearede produkter, herunder, men ikke begrænset til valutaer, derivater og råvarer, kan være meget spekulative, og gevinster og tab kan derfor svinge både kraftigt og hurtigt. Spekulativ handel er ikke egnet for alle investorer, og alle modtagere af denne information bør, inden gennemførelsen af en investering, et salg eller en transaktion, nøje overveje deres finansielle situation og kontakte en finansiel rådgiver for at forstå risiciene og sikre sig, at handlen er egnet til dem. Enhver henvisning heri til eventuelle risici er ikke og skal ikke opfattes som udtømmende oplysninger om risici eller en udtømmende beskrivelse af sådanne risici. En holdningstilkendegivelse er ikke nødvendigvis udtryk for Saxo Banks holdning, og alle holdningstilkendegivelser kan ændres uden varsel (forudgående eller efterfølgende).

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.