Ny bestyrelsesformand for Saxo Bank

Aktionærerne i Saxo Bank har på generalforsamlingen i dag valgt Kari Stadigh, tidligere CEO og koncerndirektør i Sampo plc. som ny bestyrelsesformand. Han afløser Daniel Donghui Li, CEO i Zhejiang Geely Holding Group, der fortsætter som menigt medlem af Saxo Banks bestyrelse. Yifan Zhang, Financial Sector GM og Management Committee Member i Geely Holding Group, er valgt som nyt medlem af bestyrelsen, hvor han afløser Ian Zhang, finansdirektør i Polestar som har været bestyrelsesmedlem i Saxo Bank siden 2018. 

Bestyrelsen består efter dagens generalforsamling af:

  • Kari Stadigh, Formand 
  • Henrik Normann, Næstformand
  • Daniel Donghui Li 
  • Yifan Zhang
  • Patrick Lapveteläinen
  • Preben Damgaard 

Kim Fournais, adm. direktør og stifter, udtaler:

”Vi vil gerne takke Daniel Donghui Li for hans store indsats og bidrag til Saxo Bank i løbet af de seneste år, og vi værdsætter, at han fortsætter som medlem af bankens bestyrelse. Under hans formandskab har vi gjort store fremskridt og øget Saxo Banks relevans for endnu flere kunder og partnere – særligt i Kina med etableringen af Saxo Fintech, et joint-venture med vores storaktionær, Geely, som i væsentlig grad styrker vores tilstedeværelse og forretningsmuligheder i Kina. Vi vil ved samme lejlighed gerne takke Ian Zhang for hans store arbejde i bestyrelsen – og er samtidig glade for at byde velkommen til Yifan Zhang som nyt bestyrelsesmedlem.  

Vi er meget stolte over, at Kari Stadig, en af de mest respekterede ledere i den finansielle sektor, stiller sig til rådighed som ny formand for Saxo Bank. Med Karis store kendskab til sektoren og enestående erfaring, står vi styrket i forhold til at fortsætte eksekveringen af vores strategi og skalere vores forretning yderligere.” 

Kari Stadigh udtaler:

”Saxo Bank har en unik forretningsmodel og meget stærke aktionærer, og med deres støtte, ser jeg frem til at blive en del af den fortsatte vækstrejse. Saxo Banks handels- og investeringsplatforme er de bedste på markedet og har et stort potentiale globalt - især i en tid hvor flere mennesker over hele verden begynder at investere.”

CV for Kari Stadigh 

CEO og koncerndirektør i Sampo plc. 2009–2019. Vicekoncerndirektør i Sampo plc 2001–2009.

Bestyrelsesformand i Mandatum Life Insurance Company Limited 2001–2019. Bestyrelsesformand i If P&C Insurance Holding Ltd 2002–2019. Bestyrelsesmedlem i Nordea Bank AB (publ) 2010–2018. Formand for risikokomiteen i Nordea Bank AB (publ) 2011–2018.

Lasse Lilholt

PR & Communications Manager

+45 3977 63 44 
press@saxobank.com

Saxo Bank A/S (hovedkontor)
Philip Heymans Alle 15
2900
Hellerup
Danmark

Kontakt Saxo Bank

Vælg region

Danmark
Danmark

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.