Saxo Bank udnævner Niels Jørgensen til ny Chief SaxoExperience Officer, Global Head of Marketing and Communications

Niels Jørgensen tiltræder den 15. August i en nyoprettet stilling som Chief SaxoExperience Officer, Global Head of Marketing and Communications i Saxo Bank, hvor han også får plads i koncernledelsen med direkte reference til adm. direktør og stifter, Kim Fournais.

I sin nye rolle får Niels Jørgensen ansvaret for konstant at udvikle og forbedre kundeoplevelsen, hvilket er blandt Saxo Banks strategiske topprioriteter. 

Niels Jørgensen kommer fra en stilling som Vice President og country manager i LEGO for Frankrig, Spanien og Portugal. Han har tidligere været CFO og CEO for IO Interactive, og har siden 2013 arbejdet i LEGO, hvor han tidligere havde ansvaret for LEGOs digitale forretninger og økosystem.  Niels Jørgensen er uddannet cand. jur. fra Københavns Universitet.

Kim Fournais udtaler: ”Jeg ser frem til, at Niels snart bliver en del af holdet i Saxo Bank. Han har en unik baggrund og forudsætninger for at være med til at skabe en SaxoExperience i verdensklasse, og han deler vores vision og værdier. Saxo Banks langsigtede succes afhænger netop af vores evne til at levere den bedste SaxoExperience for kunder og partnere med lavest mulige omkostninger og kompleksitet på en skalerbar måde. Med lanceringen af SaxoInvestor er vi nu relevante for langt flere kunder og vi fortsætter med at byde velkommen til et rekordhøjt antal nye kunder. Samtidig har vi indgået en række større strategiske partnerskaber som Banca Generali i Italien, hvilket gør det altafgørende, at vi er skalerbare og digitale.”

Niels Jørgensen udtaler: "Den finansielle sektor overfor flere massive udfordringer, og vi ser på tværs af brancher, hvordan vinderne er dem, der sætter kunderne først i alt, hvad de laver. Jeg er virkelig fascineret af disse forandringer og ser frem til at blive en del af Saxo Bank. I modsætning til de fleste andre banker er fundamentet for Saxo Bank en super stærk og innovativ teknologi, som hjælper kunder med at navigere de finansielle markeder til meget konkurrencedygtige priser. Samtidig har Saxo Bank meget dygtige og kompetente medarbejdere, som jeg ser frem til at arbejde sammen med."

Handel og investering indebærer risici
Alle handler indebærer en risiko. Læs mere. For at hjælpe dig med at forstå risiciene har vi samlet nogle dokumenter med central investorinformation (KID'er), der viser risici og afkast for hvert enkelt produkt. Yderligere KID'er er tilgængelige på vores handelsplatform. Læs mere

Dette website er tilgængeligt fra ethvert sted i verden, men indholdet på websitet er relateret til Saxo Bank A/S og er ikke specifik for nogen enhed i Saxo Bank gruppen. Alle kunder vil indgå i et kundeforhold med Saxo Bank A/S underlagt dansk lovgivning.